Logitech vil forbedre streaming for hjemmebrugerne

Blue Sona, en aktiv dynamisk XLR-mikrofon, og Litra Beam, et premium LED-streaming-lys til tastaturet, er to nye løsninger fra Logitech, der skal hjælp brugere og indholdsskabere med at opgradere kvaliteten af deres indhold

logitech Blue Sona og Litra Beam. Foto: Logitech

Logitech For Creatores har lige introduceret to nye løsninger der skal hjælpe med til at opnå streaming på pro-niveau. Logitech Blue Sona er en aktiv dynamisk XLR-mikrofon med ClearAmp-teknologi, der lover en overlegen lydoplevelse. Logitech Litra Beam er en premium skrivebordslampe til streaming med TrueSoft-teknologi.

Blue Sona XLR-mikrofon

Blue Sona er et nyt take på den traditionelle podcast-mikrofon til streamere og skabere. Blue Sona lover at tage Blue Microphones lydkvalitet til det næste niveau og kombinerer avanceret teknologi og et specialbygget design til streaming af spil, podcasting og videoindhold på professionelt niveau.

Blue Sona: Foto: Logitech

Blue Sona har indbygget ClearAmp-teknologi, der strømliner XLR-oplevelsen ved at levere et stærkt forstærkningsboost på +25dB – ingen ekstern mikrofonbooster påkrævet. Andre avancerede funktioner omfatter for eksempel en kapsel med dobbelt membran og et supercardioid pickup-mønster, som fokuserer på stemmen, men afviser uønskede vibrationer, tasteklik og baggrundsstøj. Derudover kan brugeren placere mikrofonen efter eget ønske og præference, da den monteres på et 290-graders drejebeslag.  

Litra Beam Premium streaminglampe til tastaturet

Litra Beam skulle gøre det muligt for brugere at kontrollere udseendet og følelsen af deres indhold på helt nye måder. Et innovativt design med et justerbart bordstativ med højde, hældning og rotation giver fleksibilitet til at forme og rette på lyset. Det skulle være nemt at styre indholdet og skabe stemning og farvetone ved at placere og justere en eller flere Litra Beams i opsætningen. På den måde kan brugerne opnå en række professionelle belysningsteknikker, herunder Front, Split, Butterfly og Rembrandt.

Litra Beam. Foto: Logitech

Streamere og skabere kan finjustere deres belysning med Litra Beam, der også har knapper på bagsiden. Knapperne giver mulighed for hurtig adgang til fem forskellige lysstyrker og farvetemperaturindstillinger (varmt levende lys til køligt blåt), samt kontinuerlig justering fra 2700K-6500K.

For endnu mere kontrol tilbyder Logitech også Logitech G HUB desktop-appen, som muliggør yderligere justering af lysstyrke efter procentværdier og farvetemperatur ud fra Kelvinskalaen, styring af en eller flere Litra Beams, samt styring af forudindstillinger for belysning. G HUB giver skabere fuld kontrol over deres Logitech-streamingudstyr, herunder Litra Glow, Blue Yeti-mikrofoner og StreamCam, samt gaming-udstyr fra Logitech G på én desktop-app.

Pris og tilgængelighed

Blue Sona får en pris på omkring 3.000 kroner, mens Litra Beam kommer til at koste omkring 1.000 kroner. Begge skulle være på markedet nu.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.