Indvendigt radarsystem i bilen skal sikre at ingen glemmes i bilen

Volvo Cars er på vej med et ny radarsystem der skal sikre at hverken børn eller dyr glemmes i bilen

Volvo Cars introducerer verdens første indvendige radarsystem, som vil blive inkluderet i den kommende fuldelektriske SUV, Volvo EX90. Det nye radarsystem er udviklet og designet til at være så nøjagtigt og følsomt, at selv de mindste bevægelser kan registreres – for eksempel de små bevægelser fra et sovende barn eller et kæledyr.

Volvos nye indvendige radarsystem dækker hele bilens indre, inklusive bagagerum, og vil dermed blive det første system, der dækker hele kabinen, oplyser Volvo Cars i en pressemeddelelse.

Radarsystemet er i stand til at forhindre frygtelige tragedier som et sovende barn, der glemmes i bilen. Selvom det sjældent sker, så er der stadig alt for mange børn, der glemmes i en varm bil verden over – med fatale konsekvenser. 

Statistik fra den amerikanske regering viser, at mere end 900 børn i USA er døde som følge af at være blevet efterladt i en brandvarm bil siden 1998. Og et flertal af disse dødsfald er sket, fordi nogen glemte, at der sad et barn på bagsædet.

Udover at registrere børn på bagsædet er systemet også udviklet til at registrere bevægelser i bagagerummet, hvor familiens kæledyr ofte befinder sig. Tal fra Dyrenes Beskyttelse i Danmark viser, at 84 personer henvendte sig sidste år, fordi de var bekymrede for en hund, der var efterladt i en varm bil. 

Volvo vil gerne være med til at sikre, at ingen nogensinde bliver ladt i stikken eller glemt i bilen – hverken børn eller kæledyr. Vores nye indvendige radarsystem bliver derfor udrullet som standard i den kommende fuldelektriske Volvo EX90, som lanceres den 9. november i år. Systemet vil også være inkluderet i andre kommende Volvo-modeller.

Ingen bliver efterladt i bilen

Med sensorer integreret i tagkonsollen og monterede læselamper på taget og i bilens bagagerum er Volvos nye system det første, der kan registrere bevægelser på under en millimeter i hele bilens kabine. 

Vi er alle mennesker, og distraktion er et livsvilkår. Ved hjælp af banebrydende teknologi støtter vi dig, når du ikke er på toppen og hjælper dig med at undgå situationer, hvor familiemedlemmer eller kæledyr ved et uheld efterlades i bilen.

Lotta Jakobsson, senior teknisk specialist i skadeforebyggelse hos Volvo

Det er afgørende, at vores system giver dig besked, når det er nødvendigt uden at risikere ”påmindelsessløvhed”. Når du forsøger at låse din Volvo, aktiveres det indvendige radarsystem og afgør, om bilen er tømt for mennesker og kæledyr, før det tillader, at bilen låses. Hvis systemet registrerer en person eller et dyr inde i bilen, forbliver bilen ulåst, og på midterkonsollens skærm vises en påmindelse om at kontrollere kabinen for passagerer. 

Bilens klimaanlæg vil også forblive tændt for at sænke risikoen for hypotermi eller hedeslag.

Vi har altid været førende inden for sikkerhed, og vi ønsker at fortsætte med at redde liv ved at sætte nye standarder for bilsikkerhed. Sikkerhed inkluderer også den følelsesmæssige sikkerhed, såsom følelsen af at føle sig tryg i sin bil og have ro i sindet. Og netop dette vil det nye indvendige radarsystem sikre ved at forhindre tragedier.

Lotta Jakobsson, senior teknisk specialist i skadeforebyggelse hos Volvo
About Lars Bennetzen 3850 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.