MX Mechanical og MX Mechanical Mini har den seneste generation af lavprofil mekaniske kontakter. Taktil stille taster skulle gøre det til Logitechs mest støjsvage mekaniske tastatur nogensinde med en mekanisk skrivefornemmelse. Tastaturerne er designet med tofarvede tastaturhætter for en optimeret perifer visning. Smart baggrundsbelysning, i seks belysningsmuligheder, justerer automatisk lysstyrken til omgivende lys og slukker, når det ikke er nødvendigt for effektivt batteriforbrug.
For bedre at imødekomme behovene brugerne har Logitech udstyret MX Master 3S med en 8.000 DPI optisk sensor, der kan bruges på de fleste overflader, inklusive glas, og som giver et bedre arbejdsflow.
MX Mechanical og MX Mechanical Mini er alle kompatible med Logi Options+ software – nu ude af Beta. Det betyder, at brugere kan bruge foruddefinerede knapper, tilpasse baggrundsbelysningen og meget mere for at optimere deres arbejdsgang, så funktionerne passer individuelt til brugeren.
De to tastaturer er udstyret med både bluetooth og Logi Bolt trådløs teknologi for en pålidelig, sikker forbindelse. Derudover er de kompatible på tværs af en række forskellige operativsystemer, herunder Windows, macOS, iPadOS, Android, Chrome OS og Linux.
Bæredygtighed
Logitechs produkter er designet med tanke på miljøet. En del af tastaturernes plastikdele er nemlig lavet af post-consumer recycled (PCR) plastik: 45 % for MX Mechanical og 47 % for MX Mechanical Mini. Derudover er tastaturernes top case lavet af aluminium med lavt kulstofindhold og produceret med vedvarende energi frem for fossile brændstoffer. MX Master 3S-musen er også lavet med PCR-plastik – 27% til farven grafit og 22% for den grå.
Alle Logitechs produkter, inklusive MX Mechanical og MX Mechanical Mini er certificeret kulstofneutrale.
Pris og tilgængelighed
MX Mechanical og MX Mechanical Mini vil være tilgængelige i maj 2022. Den vejledende udsalgspris for MX Mechanical-tastaturet er 1.299 kroner og for MX Mechanical Mini-tastatur er den 1.099 kroner.