Nu får Googles AI en stor opgradering i Danmark

Googles chatbot, Bard, bliver nu bedre til at forstå, opsummere og løse kreative optaver på dansk. Opgraderingen er et resultat af integrationen med Googles seneste sprogmodel, Genimi

Gemini Pro er nu i Bard. Ill: Google

I december lancerede Google sin seneste og mest avancerede sprogmodel, Gemini, som siden er blevet integreret i en række Google-produkter, inklusiv chatbotten Bard på engelsk. Nu er turen kommet til Danmark: I sidste uge overgik Bard på dansk til at køre på Gemini Pro som led i en udrulning til hele verden.

Bard med Gemini Pro er bedre end sin forgænger til at forstå, opsummere, ræsonnere, kode og planlægge – og på den måde levere hurtigere og mere fyldestgørende svar på kreative og komplekse spørgsmål.

Det er Googles vision, at kunstig intelligens skal være en hjælpsom makker i hverdagen for alle. Og lanceringen af Bard med Gemini Pro er et vigtigt skridt i den retning, fordi det skaber en mere livlig og intuitiv samtalepartner. Vi håber, at brugerne vil tage det til sig og eksperimentere med det på kreative og produktive måder.

Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark

Bard er fortsat bedst egnet til at løse dybere, mere komplekse opgaver, mens simple, faktuelle spørgsmål bedst løses med en traditionel Google-søgning. Så i stedet for at spørge Bard om hvem X person er, kan man eksempelvis bede Bard: 

  • Forklare letforståeligt, hvad Keto-diæten går ud på
  • Give et historisk overblik over opdagelsestiden
  • Lave en 3-dages rejseplan til Seoul
  • Designe en intensiv 12-ugers plan for at lære italiensk eller
  • Forklare trinvist, hvordan selvkørende biler fungerer.

Faktatjek Bards svar

Sideløbende med overgangen til Gemini Pro bliver det også lettere at dobbelttjekke Bards svar. Funktionen ‘Google it’ bliver nu også tilgængelig i Bard på dansk. Når du klikker på ’G’-ikonet i en samtale, vil Bard undersøge, om der er kilder på nettet, der kan bekræfte det svar, den har givet dig – og selv fremhæve de paragraffer, hvor dette dobbelttjek kunne være relevant.

Kigger man ud over Danmarks grænser kommer en ny og markant feature til Bard i form af Googles seneste teknologi til billedgenerering, Imagen 2. Med Imagen 2 kan man generere billeder baseret på enkle tekstbeskrivelser og på den måde bringe kreative idéer til live på få sekunder. Denne funktion kommer i første omgang kun på engelsk og ikke i EU – men med planer om snarlig udrulning til flere lande og sprog, herunder Danmark.

Det opgraderede Bard kan prøves på bard.google.com.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.