Nu kan elbilen XPENG G9 og P7 endelige prøvekøres i Danmark

De nye elbiler fra XPENG, G9 og P7, blev lanceret tilbage i februar, kan nu endelig prøvekøres af danske potentielle kunder

Interessen for elbiler i Danmark stiger hele tiden, og der kommer konstant nye og spændende biler på markedet. Tilbage i februar lancerede kinesiske XPENG deres to nyeste biler, den elektriske SUV G9 og sedan-modellen P7, men den gang var det ikke muligt at prøvekøre dem. Det er de så nu, eller fra på mandag, helt præcist.

Fra d. 1. maj er det muligt at booke en prøvetur fra XPENGs showrooms i Hillerød og København, og XPENG tager endvidere på Danmarksturné i en række udvalgte byer på Fyn og i Jylland, herunder Odense, Kolding, Herning og Aalborg.

Allerede tilbage i februar var det muligt at forudbestille P7 og G9, og XPENG fortæller at de forventer at kunne levere de bestilte biler i slutningen af juni og i september.

Hvis du har glemt det, så er SUV G9 bygget på en 800 volts platform, den har en ladekapacitet på 300 kW, og batteriet skulle kunne oplades fra 10 til 80% på 20 minutter.

XPENG fortæller videre at bilen har en rækkevidde på op til 570km på en enkelt opladning, og en acceleration fra 0-100 km/t på 3,9 sekund. Priserne på G9 starter ved 479.900 kroner for standard range, 549.900 kroner for long range og 599.900 kroner for performance-modellen.

P7 har en ladekapacitet på 175 kW, hvilket skulle give bilen en rækkevidde op op til 576 km og oplades fra 10 til 80% på ca. 30 minutter. Accelerationen skulle ligge på 0-100 km/t på 4,1 sekund. Priserne her starter ved 399.900 kroner for long range, 479.900 kroner for performance, og versionen med saksedøre vil starte på 599.900 kroner.

Du kan booke en prøvetur her, hvis du gerne vil testkøre den nye elbiler.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

About Lars Bennetzen 3899 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.