Nu kommer Palm ultra-mobile smartphone

Smartphones har en tendens til at bliver større og større. Men Palm har en anden plan. De har genopfundet smartphonen, og lanceret en næsten mikroskopisk en af slagsen

Den nye Palm smartphone sammenlignet med Note 9. Foto: Brian Heater, Techcrunch.com

Det er Brian Heater hos Techcrunch.com der har fået lov til at kigge nærmere på den nye mini-smartphone. Den blev lanceret i dag, og ifølge billederne er den godt nok lille. Faktisk har mobilen en skærm på kun 3,3”, hvilket er hele 0,2” mindre end den allerførste iPhone.

Men dem af os der huske det gamle Palm Pilots, husker også at tanken var, at den skulle kunne ligge i din hånd. Og det gælder i høj grad for den nye Palm. Den ligger ganske nydeligt i din hånd.

Nu betyder størrelsen altså ikke alt, og det gælder også for Palm – for selvom den er blevet meget lille, så er prisen faktisk ret høj. 349 dollars er hvad du her og nu skal punge ud med, hvis du vil have den nye smartphone, og så kan den – indtil videre – kun købes i USA med et Verizon abonnement.

Personligt vil jeg næppe nogen sinde investere i en smartphone i den størrelse. Dels kan jeg bare ikke læse teksten på så lille en skærm (længere), dels vil mine store pølsefingre overhovedet ikke kunne betjene tasterne på den.

Og det er da også et af Brian Heaters klagepunkter. Han fortæller at det er meget svært at vænne sig til at skrive noget som helst på den lille skærm.

Omvendt – hvis du skal have din smartphone med ud og løbe, så vil den være væsentligt lettere at have med, end din 6,5” store iPhone Xs Max.

Palm kører på Android 8.1, dog med en enkelt lille tilpasning som gør, at du ryger direkte i app-skuffen, og aldrig ender på skrivebordet. Her kan du så arrangere din apps efter behov, og fordi det er en fuld version af Android der kører på Palm, er det også fulde versioner af apps der ligger her – ikke de små versioner du kender fra WearOS.

Den er klassificeret til IP68 og har et batteri på 800 mAh, hvilket sikkert er mere end rigeligt til så lille en smartphone.

Mikro-mobilen kommer med 3GB RAM og 32GB lager, og kører på en Snapdragon 435 processor. Ikke imponerende vel? Men igen – du har fat i en mikro-mobil her, så du kan ikke rigtigt forlange mere – udover et laver prispunkt altså.

Du kan se flere billeder af Palm her.

Læs også:

TEST: Yoga Book – en ny type tablet på godt og ond... Yoga Book ligner faktisk en bog når du får den. Den er pænt hængslet i venstre side, og med logoet i nederste venstre hjørne får man følelsen af at si...
TEST: Huawei Mate 10 – bedste mobil til dato Der er ingen tvivl om at jeg er vild med Huaweis smartphones, og de har konstant formået at imponere mig med den ene mere teknologiske telefon efter d...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1975 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?