Ny funktionsrig kæmpeskærm fra MMD

Firmaet bag Philips-skærmene, MMD, lancerer nu den nye 34” Philips 346P1CRH, en kurvet WQHD-display, med usb-c og MultiView til den mest mulige produktive og behagelige arbejdsdag

Philips 346P1CRH har masser af forbindelser: DisplayPort 1.4, HDMI 2.0, HDCP 2.2 og RJ45 samt en indbygget usb-c dockingstation med strømtilslutning for øjeblikkelig produktivitet. Med MultiView teknologien kan brugere se og arbejde med flere enheder på én gang, fx pc og laptop, mens en KVM switch muliggør, at to separate pc’er kan kontrolleres med én enkelt skærm-tastatur-mus opsætning.

Flot billedkvalitet

Philips 346P1CRH kommer med QHD opløsning (3.440 x 1.440 pixels), der giver en ekstremt  klar og livagtig CrystalClear billedkvalitet og den VESA-certificerede skærm, DisplayHDR 400, giver ekstra lysstyrke, dybere kontraster og forbløffende farver.

Med en skærm med 178/178 synsvinkler og i UltraWide 21:9 format er det muligt at sammenligne flere filer side om side.

Ekstra komfort

Philips 346P1CRH er udstyret med en højdejusterbar stander, der kan tiltes som ønsket, og som på denne måde sikrer en nem og ergonomisk opsætning. Et praktisk Windows HelloTM pop-op webkamera med indbygget ansigtsgenkendelsesteknologi, sørger for sikre forbindelser og kan diskret gemmes væk, når det ikke anvendes.

Skærmen er designet med miljøet for øje og har strømbesparelsesfunktioner som fx LightSensor og PowerSensor, der kan spare op til 70% af energiforbruget. Den opfylder også EnergyStar 8.0, EPEAT og RoHS standarder, er fri for giftige stoffer, som kviksølv og bly, og sendes i 100% genanvendt emballagemateriale.

Philips 346P1CRH bliver tilgængelig fra marts til en vejledende pris på 4.401 kroner. 

Du kan læse mere om den nye skærm her.

Flere produkter af samme type

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3756 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?