Ny superbred skærm fra MMD

MMD, der står bag Philips skærme, sender nu den nye Philips 439P9H; en buet SuperWide LCD-skærm, på gaden

Philips 439P9H tilbyder professionelle brugere al den skærmbredde, de behøver for at kunne levere deres bedste præstation – hver dag. Med et 32:10 SuperWide-format og en opløsning på 3.840 x 1.200 kan denne model erstatte to 16:10 high-performance-skærme.

Skærmens kurve er designet til at udvide brugerens tilgængelige synsfelt. Philips 439P9H er udstyret med MultiView-teknologi og en integreret MultiClient KVM-port, som gør det muligt at multitaske mellem flere tilkoblede enheder på samme tid.

Superenkel docking

Med sin indbyggede USB-C-dockingstation med strømforsyning tilbyder denne skærm brugerne en bred vifte af bekvemme funktioner – alt sammen tilsluttet vha. ét lille USB-C-kabel. Eksterne enheder som tastatur, mus og RJ-45 Ethernet-kabel kan sluttes til skærmens dockingstation. En bærbar computer kan forbindes direkte til selve skærmen for at opnå videokvalitet i høj opløsning, lynhurtig dataoverførsel og blive genopladet.  

Komfortable arbejdsforhold

Philips 439P9H er udstyret med en lang række komfortfremmende funktioner: LowBlue-indstillingen modvirker træthed i øjnene, EasyRead-indstillingen tilbyder en behagelig oplevelse, der minder om at læse fra et stykke papir, og et Windows HelloTM pop-up webkamera med ansigtsgenkendelsesteknologi sørger for sikker log-in.

Skærmen kan drejes, vippes og justeres i højden til en behagelig arbejdsposition takket være den fleksible fod, som er monteret med VESA-beslag.

Philips 439P9H er tilgængelig i november 2019 med en vejledende udsalgspris på 7.309 kroner.

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?