Sundere livsstil og bedre træning med Band 4 fra Huawei

Huawei har lige lanceret aktivitetsuret Band 4, der indeholder ny teknologi, som kan gøre dig klogere på din sundhed - både når du træner og slapper af. Band 4 måler både din hjerterytme og dine søvnstadier, og så sikrer det simple design en behagelig brugeroplevelse

Huawei Band 4 indeholder en række nye teknologier, som gør det muligt at måle både din hjertefrekvens, din iltmætning og dit søvnmønster. Takket være de intelligente og optiske komponenter, processorchips og AI-algoritmer overvåger Huawei TruSeen 3.5 din hjertefrekvens med stor nøjagtighed. Band 4 kan på den måde blandt andet måle din iltmætning – et forhold, der kan påvirke din koncentration, dit energiniveau og dit helbred.

Band 4 er en trofast assistent på håndleddet. På urets display kan du under træning aflæse intensiteten ved at kigge på din hjerterytme, og samtidig måler Band 4 din hjerterytmes maksimumkapacitet og vibrerer, hvis du overbelaster dig selv under træning.

Det nye aktivitetsur fra Huawei er ikke blot en træningskammerat. Band 4 kan også hjælpe dig sundere, når du slapper af. Aktivitetsuret kan således analysere dine søvnstadier og din søvnkvalitet ved at kombinere data fra hjertemåleren og data om aktivitet fra dit håndled.

På den måde kan du blive klogere på, hvor længe du er i de forskellige søvnstadier: den dybe søvn, den lette søvn og den drømmende REM-søvn.

Til forskel fra tidligere modeller er der i Huaweis Band 4 indbygget en USB-oplader, der sidder skjult inde i armbåndet. Aktivitetsuret kan på den måde nemt og hurtigt oplades, og så opnår Band 4 en beundringsværdig batteritid på mellem syv og ni dage alt efter, hvor mange af armbåndets funktioner du har slået til ad gangen.

Den nye model af Huaweis aktivitetsur har en større skærm med skarpere farver og kontraster end set hos tidligere modeller. Armbåndet er designet til at være blødt og behageligt at have på, og så kommer det til Danmark i to farver: Sakura Pink og Graphite Black.

Vejledende salgspris er 349 kroner og Band 4 kan købes i udvalgte butikker allerede nu.

Kommentar til artiklen?