Ny laptop fra Lenovo får skærm i tastaturet

Den nye ThinkBook Plus Gen 3 har en ekstra 8 tommer skærm ved tastaturet

ThinkBook Plus er med sine to skærme en af de mere opsigtsvækkende bærbare computere. Med den nye model er skærmen flyttet fra bagsiden af hovedskærmen og ned ved siden af tastaturet. ThinkBook Plus Gen 3 giver dermed brugeren to skærme at arbejde på: en på 17,3 tommer i det ultrabrede 21:30-format og en sekundær skærm på 8 tommer.

Den brede 21:10-skærm giver plads til at arbejde i flere vinduer på én gang, og den ekstra LCD-farveskærm på 8 tommer ved tastaturet gør det let at tage håndskrevne noter under fx et møde eller tegne med den tilhørende digitale pen. Den ekstra skærm kan også bruges som virtuel lommeregner eller til at danne sig overblik over en tekst. 

Til at drive de to skærme har ThinkBook Plus Gen 3 en 12. generations Intel Core-processor fra H-serien, op til 32GB LPDDR5-hukommelse og op til 2TB SSD. Derudover har den følgende fortrin:

  • 17,3 tommer skærm med opløsning på 3072×1440 pixels
  • Sekundær skærm på 8 tommer med en opløsning på 800×1280 pixels og en integreret pen
  • Smart Power-knap med integreret fingeraftrykslæser
  • Full HD infrarødt kamera med privatlivsklap
  • Wi-Fi 6E for hurtig og stabil internetforbindelse

Hvornår den nye laptop rammer markedet vides endnu ikke, og det samme gælder prisen. Men spændende er den godt nok.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?