Ny P Smart Pro fra Huawei med 3 AI-kameraer

Huawei har lige lanceret deres P Smart Pro, en smartphone med 6,59 tommer skærm, tre kameraer med AI, Ultra FullView skærm, lang batterilevetid, flot design og en meget attraktiv pris

Her i starten af december sender Huawei en ny smartphone på gaden – eller rettere en opdateret P Smart Pro, så den stadig kan køre på Android.

Den nye tilføjelse til P Smart-serien har en skærm på 6,59 tommer med fuld HD, et hovedkamera på 48 megapixel på bagsiden, der suppleres af to øvrige kameraer, og et frontalt 16 MP pop-up kamera til selfies.

Desuden har smartphonen en intern hukommelse på henholdsvis 128 GB ram og 6 GB Rom og en batterilevetid, der er lidt udover det sædvanlige.

Kamera med AI

Den nye Huawei P Smart Pro er udstyret med tre kameraer på bagsiden. Der er et hovedkamera på 48 MP, som øger kvaliteten og giver skarphed i billederne, et kamera på 8 MP med 120 graders vidvinkel, og sidst et kamera på 2 MP, der sørger for dybdeskarphed i billedet.

P Smart Pro gør brug af kunstig intelligens til blandt andet at reducere støj i billedet og baggrundsgenkendelse tilpasser kameraerne i P Smart Pro sig til alle typer omgivelser og belysning.

Med Al Backlit imaging og AI Beauty sørger kameraet for, at dine selfies er belyst godt.

6,59 tommer Ultra FullView skærm

Pop-up kameraet betyder, at det traditionelle frontkamera kan undlades fra skærmens overflade og dermed resulterer i en højere “screen to body ratio”, der lander på hele 91 %. Skærmen har LCD FullView Display og en opløsning på 2.340 x 1.080 pixel, som er med til at fremhæve de skarpe detaljer og gør farverne mere levende.

P Smart Pro er desuden udstyret med “Eye Comfort Mode”, der giver brugeren en behagelig læseoplevelse med et dæmpet lys, hvilket især kan være nyttigt, hvis telefonen bruges kort tid inden, man skal sove.

Power-knappen er integreret med fingreaftrykslæseren og sidder på siden af smartphonen. Det gør det muligt at åbne, tænde og slukke telefonen med et enkelt tryk.

Større hukommelse

P Smart Pro er drevet af Kirin 710F-chipsettet, der giver smartphonen en høj ydeevne og et minimalt strømforbrug i samspil med batteriet på 4.000mAh, der holder liv i din smartphone med op til 40 timers opkald, 80 timers musik og 14 timers browsing.

Mobilen baseres på Huaweis styresystem EMUI 9.1, der tilpasser sig brugerens adfærdsmønstre og dermed optimerer batteriets performance og holdbarhed.

Modellen findes i to nye farvevarianter: Midnight black og Breathing Crystal.

Prisen ligger på 2.799 kroner.

About Lars Bennetzen 3872 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?