Ny prisbillig smartphone lover masser af underholdning

Motorola er kendt for billige smartphones med masser af spændende teknologi, og den nyeste moto g62 5G er ingen underholdning

Foto: Motorola

Lad os starte med at kigge på skærmen, der er på hele 6,5″ i full HD, og så har den fået en opdateringshastighed på 120Hz, hvilket går den oplagt til spillere – når det kommer til billedkvalitet naturligvis.

Den er udstyret med Dolby Atmos stereokompatible højttalere, og Motorola lover at den har fået forbedret bas og renere vokaler. Det skulle igen være med til at give bedre oplevelser, både når man lytter til musik eller gamer på den.

Motorola har heller ikke sparet på kameraet, hvor hovedkameraet er på 50MP, har fået ultravidvinkel via et 8MP vidvinkelobjektiv, og så er der et 2MP Macro Vision-kamera der både lover professionelle portrætter og detaljerede nærbilleder.

Motorola har også udstyret mobilen med en Dual Capture-funktion der skulle gøre det muligt at optage fra to forskellige perspektiver på en gang, og så er der et 16MP selfie-kamera der har en funktion der skulle gøre de eftertragtede selvportrætter ekstra fede – Face Beauty Video.

Mobilen er drevet af Qualcomm’s Snapdragon 480+ 5G og har fået et 5.000 mAh-batteri.

Den nye mobil er baseret på Android 12 og har fået Motorolas eget My UX som brugergrænseflade.

Mobilen er i butikkerne nu, og får en pris på lige under 2.000 kroner – sikkert langt lavere hvis du jagter gode tilbud.

About Lars Bennetzen 3824 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?