Ny stor hårdfør tablet fra Panasonic

Panasonic lancerer den hårdføre TOUGHBOOK A3 tablet der er understøttet af Panasonic COMPASS 2.0, en suite af enterprise management-værktøjer til TOUGHBOOK-enheder baseret på Android

Panasonic udvider sit sortiment af Android-enheder med lanceringen af Toughbook A3 – en hårdfør Android-tablet med en 10,1 tommer stor skærm.

Enheden har et fuldstændigt beskyttet design og en batterilevetid på op til ni timer og op imod 15,5 timer, hvis du benytter et tilvalgt større battert, som tilmed kan ”hotswappe.” Enheden er let og enkel at bruge i alt slags vejr og byder på en række porte, ligesom den kan tilpasses specifikke opgaver og behov. Toughbook A3 understøtter også Panasonic Compass 2.0, en suite af enterprise management-værktøjer til hårdføre tablets og håndholdte enheder med Android i Panasonic Toughbook-serien.

Toughbook A3 er vand- og støvresistent (IP65) og kan tåle at blive tabt fra halvanden meters højde. Den kommer med Android 9 (Pie) og er udstyret med den seneste langtidssupporterede Qualcomm Octa-core SDM660 CPU (1,8GHz-2,2GHz) samt 4GB hukommelse og 64 GB eMMC lagerplads.

Skærmen på 10,1 tommer har en opløsning på 1.920 x 1.200 pixels og er let at bruge udenfor – selv i kraftigt sollys. Skærmen er trykfølsom og fungerer også med handsker eller stylus, og i alt slags vejr. Det betyder, at du sågar kan signere dokumenter digitalt i regnvejr. Toughbook A3 har også to indbyggede kameraer samt mikrofon.

Toughbook A3 leveres med en række af vigtige porte til alle typer opgaver. Det gælder blandt andet usb-c og usb-a samt tre forskellige porte i fem forskellige kombinationer, så enheden kan skræddersys til netop dit behov.

Det gælder eksempelvis tilslutningen af en smartcard-læser, en stregkodeskanner eller en ekstra usb-a-port.

Toughbook A3 kan monteres med det rette tilbehør i køretøjer, og den leveres med Bluetooth 5.0 samt WLAN IEEE802.11 med MIMO-funktionalitet såvel som positionering via Galileo og GPS i Europa.

Toughbook A3 kommer i handlen til august, og får en startpris på 9.900 kroner ex. moms.

Du kan læse mere her.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?