Så er det HTCs tur til at sende en nye smartphone på gaden, Desire 12. HTC har satset på at give den nye mobil et moderne design og en lav pris – noble ambitioner.
“HTC Desire-serien var for mange kærlighed ved første blik: Masser af kræfter, et flot design, en smuk skærm og Android kombinereret med HTC Sense” siger Lars Toft, Country Manager for HTC Nordic. “Med et 5,5-tommers edge-to-edge display i 18:9 format og et smukt high-end design, der ligner de seneste smartphones i U-serien, flytter HTC Desire 12 igen grænserne for, hvad du kan forvente af en smartphone i prisklassen” afslutter han.
Mere display, mindre ramme, let som en fjer
HTC Desire blev ved sin lancering for 8 år siden ret populær, ikke mindst fordi den havde et af de bedste displays på markedet på tidspunktet.
Den nye Desire 12 har en 5,5-tommers skærm i 18:9 format – det gør den lettere at holde på, og med “swipe overalt”-funktionalitet samt et display, der går helt ud til kanten, er der ingen rammer for, hvad du kan udrette med din tommelfinger. Med en vægt på kun 137 g er Desire 12 samtidig en utrolig let smartphone.
Uddrag af specifikationer for Desire 12
- Display: 5,5″, edge-to-edge 18:9, 720x1440p
- Størrelse og vægt: 148,5 x 70,8 x 8,2 mm / 137 gram
- Processor/hukommelse: MT6739 Quad-core, 64-bit / 3 GB RAM
- Hovedkamera: 13 Mpixel med Phase Detection autofokus og HDR
- Dual nano-SIM: Understøtter 2 samtidige SIM-kort (Dual Standby) med 4G LTE Cat. 4
- Andet: Understøtter microSD-kort op til 2 TB, Bluetooth 4.2 og 2730 mAh batteri
Pris, tilgængelighed m.m.
HTC Desire 12 rammer markedet i april, og får en vejledende pris på 1.490 kroner inklusive moms.