MMD, teknologivirksomheden bag Philips skærme, lancerer en ny 21,5” Philips Full HD-skærm spækket med funktioner, og hvis der er brug for mere skærmplads, kan skærmen kombineres med den effektive 23,6” Full HD-skærm, der er udstyret med en række miljøvenlige funktioner
Den nye Philips 221B8 Full HD skærm inkluderer nogle af de vigtigste funktioner, når det kommer til at skabe en god og produktiv arbejdsstation. For eksempel giver den eksklusive SmartImage teknologi, der løbende analyserer det indhold, der vises på skærmen, for at optimere skærmens ydeevne.
Afhængig af opgaven, kan brugeren vælge mellem forskellige indstillinger – kontor, billeder, film, spil med flere – og lade SmartImage indstille kontrast, farvemætning og skarphed for at give det bedste billede for den applikation, der er i brug. Derudover kan en specialdesignet miljøindstilling mindske strømforbruget, uden at det går ud over visningen når de mest gængse applikationer er i brug.
Det 21,5” TFT-LCD panel har også flicker-free W-LED backlighting system, der regulerer lysstyrken og reducerer øjenirritation, for mere naturlige og virkelighedstro billeder. SmartContrast teknologi justerer automatisk farver og kontrollerer baggrundslysets intensitet, hvilket forbedrer kontrasten for endnu bedre og mørkere nuancer ved både video, spil og billeder. For at passe på øjnene reducerer Philips LowBlue Mode det kortbølgede blå lys, som LED skærme producerer, der kan være skadeligt over tid.
221B8 har også fokus på ergonomi og ville ikke være fuldkommen uden yderligere funktioner såsom papir-lignende læsningsoplevelse med EasyRead indstillingen og den fleksibilitet, som SmartErgoBase foden tilbyder – en speciel fod der gør det lettere at justere højden, tilte, dreje og rotere skærmen så den passer enhver individuel præference og behov.
Forbundet med verden omkring os
For enhver digital arbejdsplads er tilslutningsmuligheder et must. Derfor er begge skærme udstyret med en komplet række digitale og analoge muligheder såsom DVI-D, HDMI, og VGA porte. Med 221B8 giver DisplayPort 1.2 teknologi også mulighed for at have flere skærme ved siden af hinanden. En let tilgængelig tilslutning af hovedtelefoner og to integrerede højtalere i god kvalitet, 2W stereo højtalere, er særligt velegnede til multimedia arbejde, samarbejde og forskellige kommunikationsværktøj.
Funktioner til ethvert behov
Fordi alle arbejdspladser er unikke, tilbyder Philips en række professionelle skærme designet fra bunden med omtanke for produktivitet, ergonomi og opfyldelse af de behov, der findes i virksomheder i alle størrelser i dag.
Den nye 221B8 hører til den populære B8-serie, der består af miljøvenlige skærme fra 22” TN til 27” IPS paneler, skærmopløsning fra Full HD op til Quad HD med 1.074 milliarder farver, og USB 3.0 porte med hurtig opladning.
Den nye Philips 243S5 viser nogle af de fornyede funktioner i S5-serien, der kommer med bedre ergonomiske indstillinger og et udvidet udvalg af indgange og dreje-, tilte-, og højde justeringsfunktioner.
Begge skærmserier har et bæredygtigt design, der skal reducere påvirkningen på miljøet gennem produktets livscyklus og hjælpe virksomheder med at reducere udgifter takket være det lave energiforbrug og de energibesparende funktioner.
Philips 243S5 lanceres senere i denne måned, mens Philips 221B8 lanceres i juni 2018, med en vejledende salgspris fra 1.029 kroner.