Nye Samsung-gamingmonitor nu klar i norden

Samsung Nordic lancerer nu Odyssey Neo G7 og Odyssey Neo G8 - to nye produkter i Odyssey-serien

Foto: Samsung

Samsung sender nu deres 2022-modeller af gaming-skærmene Odyssey Neo G7 og Odyssey Neo G8 på gaden i Norden. G85NB skulel være den første gamingmonitor, der er udstyret med 240 Hz 4K. Den fås i 32” med realistisk billedkvalitet, hurtig responstid og høj ydeevne.

Odyssey Neo G8 (G85NB) 

Den nye 32″ Odyssey Neo G8 er, ifølge Samsung, verdens første og hurtigste skærm, der kombinerer et 4K (3.840 x 2.160) 1000R buet VA-panel med Quantum Matrix-teknologi. 4K-opløsningen understøttes også af et farvespektrum på op til 95 procent af DCI-P3-farvespektret. Designet er inspireret af Odyssey Neo G9 og har et enkelt ydre.

Sammen med AMD FreeSync Premium Pro giver gamingmonitoren en opdateringshastighed på op til 240 Hz og en responstid på kun 1 ms, hvilket maksimerer potentialet og giver mulighed for en god gamingoplevelse i mange forskellige miljøer. Neo G8 bruger også Quantum Mini LED-teknologi, som giver præcis styring af de tætpakkede LED’er. Dette sikrer, at man kan se både mørke og lyse scener klart og tydeligt, når man gamer.

Odyssey Neo G8 har også en lang række innovative funktioner, der forbedrer spiloplevelsen. Monitoren er bl.a. udstyret med Matte Display-teknologi. Teknologien giver antirefleksbeskyttelse, som minimerer distraktioner. Desuden har skærmen en højdejusterbar stander (HAS) samt en dreje- og vippefunktion og VESA-kompatibel montering. På den måde kan man tilpasse skærmindstillingerne til sine egne præferencer, hvilket øger komforten.

Odyssey Neo G7 (G75NB) 

Samsung udvider også sit sortiment med den nye Odyssey Neo G7. Skærmen har en 32″ 4K-skærm (3.840 x 2.160) med et 1000R buet VA-panel, en opdateringsfrekvens på op til 165 Hz og en responstid på 1 ms, der giver en solid gaming-oplevelse.

G7 har mange af de samme funktioner som Odyssey Neo G8-modellen, herunder AMD FreeSync Premium Pro, Quantum Mini LED-teknologi og Quantum HDR 2000 med en maksimal lysstyrke på 2.000 nit og et virkelighedstro kontrastforhold.

Stativet reducerer friktion under brug for at sikre god ydeevne, produktivitet og komfort. Dertil kan man også få hurtigere adgang til indhold gennem flere input. Ved blot at tænde for computeren vil skærmen straks genkende indholdet og skifte mellem indgangene.

Odyssey G4 (G40B)

Odyssey G4 fås i 25” og 27” med fuld HD-opløsning (1.920 x 1.080). Den tilbyder hurtige opdateringshastigheder på op til 240 Hz, 1 ms responstid, IPS-panel med bred visningsvinkel og HDR10-understøttelse til gaming på højt niveau. Dette forbedres yderligere af AMD FreeSync Premium- og G-SYNC-kompatibilitet, så spiloplevelsen bliver gnidningsfri. Gennem funktioner som en højdejusterbar stander med dreje- og vippefunktion, kan man indstille monitoren til sin egen behagelige spilstilling. 

Forventede priser

  • Odyssey Neo G8– 11.199 kroner
  • Odyssey Neo G7– 9.799 kroner
  • Odyssey G4 27”– 2.999 kroner
  • Odyssey G4 25”– 2.599 kroner

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?