IFA 2017: Nyt spændende OLED-tv fra Bang & Olufsen kort før IFA

Her et par dage før årets gadgetmesse i Berlin starter, har Bang & Olufsen lanceret deres nye BeoVision Eclipse tv

BeoVision Eclipse, det første fjernsyn udviklet i samarbejde mellem Bang & Olufsen og LG Electronics, S liget blevet lanceret i Berlin. Det indeholder OLED-teknologi fra LG Electronics og hvis det ellers lever op til OLEDs vanlige kvaliteter, vil det levere absolut sort som giver en uovertruffen kontrast kombineret med et bredt dynamikområde opnået via HDR-teknologien (high dynamic range).

Samtidig hard et nye tv fået et integreret 3-kanals SoundCenter og et visuelt udtryk, som kombinerer glas med farvede tekstiler eller aluminium.

“Ved at fusionere LG Electronics’ OLED-teknologi med Bang & Olufsen oplevelsen har vi nået et endnu højere niveau og har skabt den ultimative TV-oplevelse. Det er derfor, vi har valgt navnet Eclipse – to enestående ting mødes og skaber noget, der er endnu mere spektakulært og smukt,” siger Stefan K. Persson i en pressemeddelelse.

BeoVision Eclipse er tv og musiksystem i én samlet løsning. Tv’ets integrerede og kraftfulde 3-kanals SoundCenter på 450 watt med stereolyd og centerkanal overgår de fleste integrerede løsninger og lydbjælker på markedet. Med sin integration af internetradio og musikstreamingtjenester er BeoVision Eclipse et fuldgyldigt musiksystem i sig selv.

Designet er inspireret af det klassiske Bang & Olufsen ideal om æstetisk enkelhed, som understreger lydens vigtighed. Den slanke glasoverflade fortsætter ned under SoundCenteret, som igen udvider sig ud over skærmen på begge sider. Det giver nogle spændende kontraster – mellem billede og lyd, slankhed og volumen. Samtidig integrerer designet på helt naturlig vis alle elementerne i et smukt design.

Den motoriserede gulvstand er noget helt særligt for BeoVision Eclipse. Med et tryk på en knap kan du få fjernsynet til at bevæge sig lydløst hen over gulvet, så det nærmest ser ud som om, at det svæver hen imod dig. Uanset hvor du sidder, kan TV’et altid justeres i forhold til din position, så det ikke kun ændrer tv-oplevelsen, men hele rummets udtryk. BeoVision Eclipse kan desuden monteres på et motoriseret eller manuelt vægbeslag.

Du kan give designet et personligt præg, da det er muligt at tilpasse højttalerens front ved at vælge et cover i enten aluminium eller farvet tekstil. tv’et kan skille sig ud eller falde i med omgivelserne – det er helt op til dig.

BeoVision Eclipse er et fleksibelt A/V-center. Tv’et er udstyret med 4K-billedbehandlingsteknologi og leveres med LG Electronics’ nyeste webOS 3.5-platform. Med denne platform får du adgang til dit foretrukne indhold, apps og enheder; det være sig musikstreamingtjenester som Spotify, indholdsudbydere som Netflix, Amazon og YouTube, Blu-ray-afspillere af alle mærker samt dit personlige indhold. Lydstreamingdelen omfatter TuneIn radio, Spotify Connect, Deezer, Chromecast built-in for Audio, AirPlay og Bluetooth-streaming. BeoVision Eclipse samler det hele på ét sted og reducerer dermed kompleksiteten i vores digitale liv drastisk.

Det hele styres med én fjernbetjening, BeoRemote One, som giver mulighed for en høj grad af brugertilpasning. Ved at trykke på en af “MitValg”-knapperne i tre sekunder er det muligt at gemme adgangen til en kilde eller oprette en genvej til indhold eller enheder – f.eks. til streamingtjenester, personligt indhold eller en Blu-ray-afspiller.

BeoVision Eclipse fås i to størrelser, 55″ og 65″. Det vil kunne fås hos Bang & Olufsen forhandlere i Europa i september til en vejledende pris fra:

BeoVision Eclipse 55″ inkl. manuelt vægbeslag, frontcover i stof og BeoRemote One: 69.490 kroner

BeoVision Eclipse 65″ inkl. manuelt vægbeslag, frontcover i stof og BeoRemote One: 96.490 kroner

Så – jeg er gået i gang med at gemme mine småmønter så jeg måske kan få råd til dette tv om et par år.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?