Nyt trådløst headset fra Jaybird rettet mod atleter

De nye kompakte, EarthProof letvægtshøretelefoner har lang batterilevetid så du altid er klar til at være på farten

Jaybird har lige annonceret Jaybird VISTA Totally Wireless Sport Headphones. De er Jaybirds letteste, mest strømlinede og kraftigste in-ear høretelefoner til dato og er designet til at opfylde de krav løbere og atleter ofte har.

VISTA in-ear høretelefoner kan understøtte alle workouts eller sportseventyr, da de er IPX7 vandtætte og svedtætte, har en sikker og komfortabel pasform, kan benyttes i op til 16 timer pr batteriopladning og har et funktionelt opbevaringsetui med genopladningsfunktion.

Med en vægt på kun 6 gram er VISTA en af de mindste og letteste in-ear høretelefoner på markedet. Det kompakte, enkle opbevaringsetui er designet til at passe i en lomme i løbetøjet, og giver dig den optimale mulighed for at komme afsted hurtigt lige når du vil.

VISTA leverer seks timers lyd på en fuld batteriopladning, plus 10 timer mere når de er placeret i opladningsetuiet, dvs. i alt 16 timers lyd.

En hurtig fem minutters opladning giver dig en times lyd. Etuiet selv bliver nemt opladt med det medfølgende USB-C kabel. Ved at benytte hver enkelt in-ear høretelefon individuelt kan du forlænge batteritiden med op til 32 timer – perfekt til de lange træningsdage eller bare til at have en føling med hvad der sker i dine omgivelser.

Holdbarhed er essentielt for atleter. Med sin EarthProof indkapslede konstruktion er VISTA høretelefoner ikke kun vandtætte, men også svedtætte og stødsikre for at leve op til dine hårdeste træninger.

VISTA giver dig en sikker, ultra-komfortabel pasform. Med SportFits integrerede øreprop og finner kan du fokusere på din aktivitet i stedet for at bekymre dig om at miste en in-ear høretelefon.

Lyd er en subjektiv oplevelse. Nogle foretrækker mere bas for at få adrenalinen til at pumpe i årerne, og andre ønsker sig kraftfulde og tydelige stemmer i deres podcasts under lange træningssessioner.

Redesignede 6 millimeter fræsede drivere leverer forbedret præcision, mindre harmonisk forvrængning og bedre nøjagtighed, der tilsammen resulterer i en perfekt balance mellem fantastisk lyd og varm bas.

Jaybird-app’en giver dig total kontrol over indstillinger og leverer dermed en uovertruffen brugerdefineret audio-oplevelse. I selve app’en kan Jaybirds Personal EQ-funktion teste din hørelse og sammensætte din ideelle audio-profil og dermed levere en unik personificeret musikoplevelse med en kompromisløs lydkvalitet.

VISTA lover en stabil Bluetooth 5.0 forbindelse til din iOS eller Android enhed, stereo-telefonsamtaler og selvstændigt højre/venstre in-ear høretelefonsbrug uden video-latens, alt sammen ved hjælp af JBS1 trådløs teknologi. Med et hurtigt tryk på en knap får du adgang til Siri eller Google Assistant.

Tilgængelighed

Jaybird VISTA Totally Wireless Sport Headphones er nu tilgængelige i sort på jaybirdsport.com samt hos udvalgte online-forhandlere til en vejledende udsalgspris på $179.99.

De trådløse in-ear høretelefoner forventes at være tilgængelige i fysiske butikker i løbet af august 2019. To yderligere farver, Nimbus Grey og Mineral Blue, forventes at blive tilgængelige i løbet af efteråret. For mere information besøg gerne jaybirdsport.com.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3024 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart