I går lancerede OnePlus deres eneste smartphone, OnePlus Nord CE 2 5G, og en af de ting der virkelig ser spændende ud er, at kameraet er blevet opgraderet til et 64MP AI-kamera, og så er skærmen blevet til en 90Hz AMOLED-version.
I en pressemeddelelse lover Onelus at den nye smartphone har et 65W SuperVOOC-opladningssystem, der gør at du kan få strøm nok til en hel dag på blot 15 minutter, og hvis du venter i 32 minutter kan du lade den op fra 0 til 100%.
Processoren er en MediaTek Dimensity 900 octa-core med en 6nm arkitektur, og som understøtter 5G og WiFi 6.
Skærmen er på 6,43″ og af typen FHD+ Fluid AMOLED, rettet mod gameren. Skærmen er også HDR10+ certificeret, hvilket betyder at det skulle være både muligt og behageligt at se tv, film og videoer på den.
Kæmpe kamera
Der er ingen tvivl om at OnePlus er gået all-in på kameraet på denne smartphone. Et tredobbelt kamerasystem på 64MP er det blevet til på bagsiden af mobilen, hvor hovedsensoren er på de famøse 64MP, og den får selskab af et 8 MP ultravidvinkelobjektiv samt et 2MP makroobjektiv.
Hertil har OnePlus tilført en AI-software der blandt andet giver Nightscape-funktion og forbedret portrættilstand, som lover at du kan tage skarpe billeder meget hurtigt.
Den kunstige intelligens hjælper også når der skal optages videoer, hvor den har fået en AI Backlit Video-tilstand, der lover at sikre gode videoer uanset som du filmer i lav eller kraftig belysning.
OnePlus har også sikret at mobilen er den tyndeste de har sendt på markedet siden deres 6T-model, nemlig med en tykkelse på blot 7,8mm.
De har også valgt at beholde 3,5mm jackstikket, hvilket gør mobilen lidt unik – for der er ikke mange mobiler tilbage med det stik.
Endelig har mobilen mulighed for at opgradere lagerpladsen helt op til 1TB via microSD-kort.
Mobilen rammer markedet d. 10. marts, men kan forudbestilles allerede fra d. 3. marts. Prisen skulle bliver på omkring 2.900 kroner.
