PM: Bosch lancerer cashback-kampagne: Vil hjælpe boligejere til at vælge bæredygtig opvarmning af hjemmet

Med lukningen af varmepumpepuljen midt i højsæsonen for opvarmning tilbyder Bosch en cashback-kampagne på varmepumper, der gør det lettere og mere overkommeligt for boligejere at vælge en bæredygtig varmeløsning. I forbindelse med kampagnen adresserer Bosch-direktør både behovet for fleksible løsninger og kritiserer den nuværende opsætning af varmepumpepuljen, som skaber usikkerhed hos mange boligejere

Foto: Bosch

I kølvandet på lukningen af den offentlige varmepumpepulje står mange boligejere tilbage med uvished midt i den kolde periode, hvor behovet for opvarmning er størst. Bosch, en af verdens førende producenter af energieffektive opvarmningsløsninger, ønsker at bidrage til at mindske denne usikkerhed og sikre, at flere får adgang til mere bæredygtige varmeløsninger. Derfor har virksomheden lanceret en cashback-kampagne, der giver økonomisk støtte til køb og installation af udvalgte Bosch-varmepumper frem til årets udgang.

Vi oplever, at mange boligejere står i en udfordrende situation, hvor de gerne vil vælge en mere bæredygtig opvarmningsløsning, men mangler økonomisk incitament og klarhed over deres muligheder. Med denne kampagne vil vi gøre det nemmere og mere overkommeligt for dem at tage skridtet mod en bæredygtig opvarmning.

Jens Henrik Mæng, Nordic Director of Portfolio and Technology i Bosch.

Kampagnen tilbyder cashback-beløb på op til 14.000 kroner afhængigt af det valgte varmepumpeprodukt. Tilbuddet gælder frem til den 31. december 2024 og skal registreres online af boligejeren, som også skal have valgt en autoriseret installatør.

Ifølge Jens Henrik Mæng skal cashback-kampagnen ses som en del af en bredere indsats for at fremme mere bæredygtige energiløsninger i de danske hjem.

Vi skal sikre, at overgangen til mere bæredygtig opvarmning bliver så let og tilgængelig som muligt for den enkelte boligejer. Det kræver en kombination af offentlige og private initiativer, som gør det økonomisk realistisk at vælge bæredygtige løsninger som fx varmepumper.

Jens Henrik Mæng.

Stop-and-go-effekten hæmmer den grønne omstilling

Mens kampagnen giver en midlertidig løsning, peger Jens Henrik Mæng også på behovet for langsigtede ændringer i opsætningen af varmepumpepuljen. Han kritiserer, at puljen er struktureret som en stop-and-go-ordning, hvor tilskud kun er tilgængeligt i korte perioder.

Mange boligejere oplever akut behov for at udskifte gamle gas- eller oliekedler, men står uden adgang til tilskud, når det er mest nødvendigt. Det skaber usikkerhed og forsinker den grønne omstilling.

Jens Henrik Mæng.

Han opfordrer til, at varmepumpepuljen åbnes året rundt, så boligejere kan planlægge deres investeringer mere fleksibelt og træffe bæredygtige valg, når behovet opstår.

Fakta om kampagnen

Bosch’s cashback-kampagne løber frem til 31. december 2024 og giver boligejere mulighed for at få op til 14.000 kroner i cashback ved køb og installation af udvalgte varmepumper i Compress-serien, herunder modeller som Compress 3000 AWS og Compress 7000i AW. For at deltage skal købet udføres af en autoriseret installatør, og boligejeren skal registrere sig online på kampagnesiden, hvor faktura og nødvendige oplysninger uploades. Læs mere om kampagnen og dens betingelser på www.cashback.bosch-homecomfort.dk.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.