![Slip for opvridning - OMNI-stationen vasker og tørrer mopperne automatisk[3]](https://tech-test.dk/wp-content/uploads/2025/03/Slip-for-opvridning-OMNI-stationen-vasker-og-toerrer-mopperne-automatisk3-678x381.jpg)
Pressemeddelelse fra Ecovacs
ECOVACS er i dag klar med de fuldautomatiske DEEBOT T50 og DEEBOT T50 MAX PRO OMNI – markedets tyndeste alt-i-én robotstøvsugere og gulvvaskere.
Med en slank profil på blot 8 centimeter når de to robotter let ind steder, hvor traditionelle robotter ellers giver op, uden at gå på kompromis med sugeevne eller avanceret teknologi.
Effektiv rengøring, også under møbler
DEEBOT T50-serien er designet til at nå ind under lave sofaer, senge og skabe, hvor støv og snavs ofte er svært at nå. Den slanke konstruktion sikrer en mere komplet rengøring – selv i de mest snørklede og udfordrende områder af hjemmet.
Trods det slanke ydre er DEEBOT T50-serien stadig pakket med alle ECOVACS’ nyeste og avancerede teknologier, der sikrer en dybdegående rengøring på alle overflader – fra hårde gulve til tæpper.
Robotterne er blandt andet udstyret med TrueEdge 2.0 Adaptive Edge Cleaning, der kombinerer en adaptiv moppe og sidebørster med intelligent sensorteknologi. Det gør, at robotterne automatisk tilpasser rengøringsruten og rengør tæt på kanter og hjørner med en præcision på helt ned til 1 millimeter.
Derudover minimerer ZeroTangle 2.0-systemet hårophobning, takket være en innovativ V-formet børstekonstruktion, roterende børster og en indbygget kam, hvilket gør DEEBOT T50-serien perfekt til hjem med kæledyr.
OMNI-station: Håndfri rengøring på et nyt niveau
DEEBOT T50-serien kommer med en OMNI-station, der gør automatisk rengøring endnu mere håndfri. Med blot et enkelt tryk udløses funktioner som selvrensning, automatisk tømning af støvbeholderen og intelligent dosering af rengøringsmiddel (MAX PRO OMNI-modellen).
Stationen er kun 39 centimeter høj og bruger roterende skrabere. Den vasker både moppe og base med 70 grader varmt vand, som opløser selv genstridige pletter, fjerner lugt og gør rengøringsmidlet endnu mere effektivt. Du slipper samtidig for at vride moppen og rengøre den manuelt hver gang – faktisk er stationen vedligeholdelsesfri i op til 150 dage.
Med en sugekraft på 15.000 Pa og det innovative OZMO Turbo 2.0 roterende moppesystem klarer DEEBOT T50 nemt selv stædigt snavs både på tæpper og hårde gulve. Det kraftfulde 6400 mAh batteri giver op til 180 minutters driftstid, og du skal dermed ikke bekymre dig om at få den store stue rengjort på mere end en enkelt opladning.
Automatisk tæppegenkendelse og pletbehandling
En af de mest avancerede funktioner ved DEEBOT T50 er den automatiske tæppegenkendelse. Med den nye “Pass Through Only”-funktion registrerer robotten hurtigt tæpper og løfter automatisk moppen 9 millimeter, så tæppet forbliver tørt under rengøringen.
Takket være AI-pletgenkendelse kan DEEBOT T50 identificere både flydende og faste pletter og justere vandmængde, sugekraft og børstehastighed i forhold til pletternes karakter, så alle overflader får optimal rengøring.
Kortlægger 100 kvadratmeter på 8 minutter
DEEBOT T50 understøtter TrueMapping 2.0 og kan kortlægge et 100 kvadratmeter stort område på blot 8 minutter. Det avancerede rutesystem omfatter både kort på flere etager og trappegenkendelse og navigerer derfor effektivt selv i komplekse boligindretninger.
Desuden får du en intuitiv og personlig rengøringsoplevelse via den integrerede YIKO-GPT stemmeassistent og ECOVACS Home-appen, som giver mulighed for at fjernstyre robotten og planlægge rengøringsruter. Robotten er også udstyret med et sikkerhedskamera, der giver videoopkald i 960P kvalitet.
DEEBOT T50-serien er den første i verden til at modtage den prestigefyldte TÜV Rheinland-certificering for datasikkerhed – både på hardware- og softwareniveau. Det betyder, at dine data og dit privatliv er i sikre hænder.
Priser og tilgængelighed
DEEBOT T50 og DEEBOT T50 MAX PRO OMNI er tilgængelige hos udvalgte forhandlere nu og fås fra kroner 5.999.