PM: De ultra-lysstærke moto g15, moto g15 power, moto g05 og moto e15 til livet på farten

Motorola lancerer fire nye smartphones: moto g15, moto g15 power, moto g05 og moto e15, som kombinerer pålidelig ydeevne, avanceret kamerateknologi og kraftfulde batterier. Med klassens højeste skærmlysstyrke¹, stereohøjttalere med Dolby Atmos® og et unikt sæt funktioner er der en enhed til ethvert behov og budget

Foto: Motorola

Moto g15

Moto g15. Foto: Motorola

Med moto g15 får forbrugerne en imponerende visuel og lydmæssig oplevelse takket være en 6,7″ Full HD+-skærm og stereohøjttalere med Bass Boost, der leverer dobbelt så kraftfuld bas. Kameraet på 50 MP3 med Quad Pixel-teknologi sikrer skarpe billeder i alle lysforhold, mens ultravidvinkel-objektivet fanger fire gange mere af motivet. Batteriet på 5.200 mAh klarer uden problemer streaming og musik og giver pålidelig strøm hele dagen, mens TurboPower™-opladning sørger for hurtig genopladning.

Moto g15 power

Moto g15 power. Foto: Motorola

Moto g15 power eliminerer batteristress med et stort 6.000 mAh batteri, der holder op til 58 timer på én opladning. Den understøtter også ultrahurtig TurboPower™ 30-opladning, så forbrugerne kan lade opladeren ligge derhjemme. Den 6,7” Full HD+-skærm og stereohøjttalerne med Bass Boost skaber en fordybende underholdningsoplevelse – perfekt til videochat eller binge-watching. Kameraet på 50 MP med Quad Pixel-teknologi og ultravidvinkel-linse giver mulighed for at tage billeder med fantastisk detaljerigdom.

Moto g05

Moto g05. Foto: Motorola

Hvad enten brugerne foretrækker at forbruge medier eller skabe indhold, er moto g05 en pålidelig og prisvenlig ledsager. Dens lyse skærm med en opdateringshastighed på 90 Hz er ideel til streaming af tv-serier, mens stereohøjttalerne med Bass Boost leverer en fordybende lydoplevelse. Med det AI-drevne 50 MP kamerasystem og Quad Pixel-teknologi kan brugerne tage imponerende billeder, uanset om det er udendørs med Night Vision eller portrætter i professionel kvalitet. Når det kommer til webbrowsing, sikrer enhedens processor og RAM Boost⁷ en effektiv og problemfri oplevelse.

Moto e15

Moto e15. Foto: Motorola

Uanset budget bringer moto e15 glæde til brugerne med sin 90 Hz-skærm, der sikrer en klar og tydelig visning, selv på solrige dage. Stereohøjttalerne med Bass Boost forbedrer underholdningsoplevelsen yderligere. Det AI-drevne 32 MP Quad Pixel-kamera⁸ gør det nemt at tage smukke billeder, og med op til 6 GB RAM og RAM Boost får brugerne en problemfri ydeevne uden at gå på kompromis med batterilevetiden.

Smarte softwareoplevelser for alle brugere

Med den nye moto g15, moto g15 power og moto g05 vil brugerne være de første til at opleve den nyeste version af Android™. Android™ 15 tilbyder mere privatliv, sikkerhed og fleksibilitet, når forbrugere tilpasser deres telefon. Disse enheder har også ThinkShield for Mobile og Moto Secure-funktioner, der holder brugerne beskyttet og opdateret på de seneste sikkerhedsfremskridt. Moto e15 kommer med Android™ 14 (Go Edition). Det forbedrer privatlivsindstillingerne og giver forbrugerne nye måder at tilpasse deres samlede mobiloplevelse på.

Tilgængelighed og pris

De nye moto g15 og moto g15 power bliver tilgængelige fra januar til vejledende priser på henholdsvis 1.399 kroner og 1.699 kroner.

De nye moto g05 og moto e15 bliver tilgængelige senere til vejledende priser på henholdsvis 1.099 kroner og 999 kroner.