Pressemeddelelse fra Motorola
Robust og raffineret design
Det holdbare, men stilfulde design er udviklet til at opfylde militære standarder (MIL-STD-810H) og er bygget til at modstå livets udfordringer. Det inkluderer beskyttelse mod fald på op til 1,2 meter, ekstreme vejrforhold, temperaturændringer og trykvariationer. Enheden er udstyret med ridsebestandigt Corning Gorilla Glass 5 samt IP68-certificeret vand- og støvbeskyttelse.
Med Water Touch-teknologi kan brugerne sågar anvende deres telefon problemfrit efter en svømmetur eller i regnvejr. Desuden fås telefonen i vegansk læder og matte overflader for et sofistikeret udseende.
Kamerasystem til maleriske øjeblikke
50 MP-kamerasystemet med OIS- og Quad Pixel-teknologi er enhver fotografs drøm. Alle billeder ser skarpe og lyse ud, og Sony-LYTIATM 600-sensoren forbedrer præstationen i svagt lys. En særlig flimmersensor eliminerer uønsket billedflimmer forårsaget af kunstigt lys, hvilket sikrer detaljerede og naturtro billeder. Derudover kan forbrugerne optage 4K-videoer med ethvert objektiv.
Det 8 MP ultravidvinkel- og makrovisionskamera giver mulighed for at fange forskellige perspektiver, mens det 16 MP frontkamera sikrer flotte selfies. Redigering bliver lettere med Google Fotos, der tilbyder AI-baserede funktioner som Magic Eraser, Photo Unblur og Magic Editor, der hjælper med at fremhæve brugernes minder.
Kraftfuld ydeevne – både indvendigt og udvendigt
Den nyeste Snapdragon® 6 Gen 3 Mobile Platform gør hverdagsopgaver lettere ved at kombinere AI-drevne funktioner med 5G-forbindelse og Wi-Fi 6/6E-kompatibilitet. Moto g75 5G leverer forbedret billedkvalitet, hurtigere streaming og en gnidningsfri arbejdsgang. Enheden har op til 8 GB RAM og op til 256 GB lagerplads.
For at levere en førsteklasses lydoplevelse er moto g75 5G udstyret med stereohøjttalere og understøtter multidimensionel Dolby Atmos®-lyd og Hi-Res Audio. Det hele suppleres af en 6,78″ Full HD+ skærm, der ser godt ud både indendørs og udendørs, takket være Display Color Boost, som forbedrer synligheden og farvekvaliteten.
Intuitive softwareoplevelser
Motorolas eksklusive software øger produktiviteten. Med Smart Connect kan brugerne sømløst integrere deres smartphone, tablet, tv og Windows-pc. Funktionen giver mulighed for at dele filer og billeder mellem op til tre enheder, eller bruge en større skærm til at udvide, hvad de arbejder på fra telefonen. Det betyder, at smartphone-brugerne kan få en pc-lignende oplevelse direkte fra deres enhed. Moto g75 5G kommer med Android™ 14, som sikrer en personlig, sikker og tilgængelig oplevelse.
Tilgængelighed og pris
Den nye moto g75 5G vil være tilgængelig fra midten af oktober til en vejledende startpris på 2.999 kroner.