Pressemeddelelse fra Refurbed
Vi løber, cykler, styrketræner og spiller bold som aldrig før. Men selv om træningstrenden både er god for danskernes sundhed og samfundet, har den også en slagside. For det er klimaet, det går ud over, når vi i stor stil hiver sportsudstyr ned fra hylderne eller klikker det hjem online.
Ifølge en ny opgørelse fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI opnåede idrætsforeningerne i 2023 et rekordhøjt medlemstal på hele 2,4 millioner danskere. Og med nye vaner følger ofte køb af nyt udstyr.
Det er bekymrende, hvis man spørger Emma fra Refurbed, der er Danmarks førende onlineplatform for genanvendt elektronik:
Det er fantastisk, at danskerne tænker mere cirkulært om elektronik som smartphones og laptops. Men vi mangler samme tankegang, når det kommer til sportsudstyr, hvor der er et stort overforbrug. Danskerne kaster slet ikke den samme kærlighed over genanvendt sportsudstyr som fx elektronik og tøj. Og klimaet har ikke råd til, at vi køber nyt udstyr hver gang, vi prøver en ny sport.
Emma Jefelt, Refurbed Danmark.
Ifølge tænketanken Concito er Danmark et af de lande i verden, der har det største klimaaftryk fra forbrug. Hver dansker udleder allerede nu årligt 17 ton CO2 – næsten tre gange så meget som verdensgennemsnittet på 6 ton pr. indbygger.
Heldigvis behøver det hverken at være besværligt eller koste en formue at træne grønt.
Tre råd til en grønnere træning
- Pust støvet af udstyret i gemmerne
Tag et kig i kælderen, før du køber nyt sportsudstyr. Ofte har vi gammelt udstyr som fx en gammel tennisketsjer eller vægtskiver, som stadig er fuldt funktionsdygtige eller blot trænger til en lille opstrammer. - Har du egentlig brug for det nyeste udstyr?
Mange skifter udstyr, så snart den nyeste version trender. Men det er ikke holdbart. Heldigvis findes der genanvendte alternativer til træningen – lige fra yogamåtter til elcykler, der er lige så gode som nye og giver dig mulighed for at træne med god samvittighed. - Vælg bæredygtigt træningstøj
Vælg træningstøj af miljøvenlige materialer som økologisk bomuld, bambus eller genanvendt polyester for at reducere din miljøpåvirkning. Flere brands tilbyder produkter med bæredygtige certificeringer som GOTS, Svanemærket og Fair Trade.
Læs mere om Refurbeds genanvendte sportsudstyr her.