Signify introducerer nu en ny Music Sync-funktion, der komplementerer WiZ-systemet, så man kan få kreativ og underholdende belysning i ethvert rum. Den nye funktion gør det muligt at få lyset til at ændre lysstyrke og farve med i takt til musikken. Der lanceres også en række nye produkter: Smart Fairy Light, til indendørs eller udendørs brug, Smart Dial Switch, et nyt udendørs kamera og GU10 pærer i glas.
Få WiZ til at danse til musikken
Man kan nu indstille sine WiZ-lamper og pærer til at ændre lysstyrke og farve i takt musikken. Den nye Music Sync-funktion bruger mikrofonen på brugerens telefon eller tablet til at registrere musikken og instruere lyset til at blinke, lyse op og skifte farve synkront med rytmen. Man kan vælge mellem de 9 præ-designede farvepaletter i WiZ-appen og få lyset til at skifte gennem farverne.
Uanset om man holder en fest med venner eller nyder en afslappende aften alene, kan man tænde sit WiZ-lys og fylde ethvert rum med dynamiske lyseffekter, der passer til yndlingssangen. Der kan tilføjes så mange lamper og pærer til Music Sync-området, som man ønsker, så længe de alle er forbundet til det samme Wi-Fi-netværk.
Smarte lamper og tilbehør der forbedrer den daglige bekvemmelighed
Den nye lyskæde Smart Fairy Light er den ultimative indretning til alle indendørs og udendørs områder. Den 20 meter lange lyskæde indeholder 160 mini LED-pærer og skaber funklende levende farver med gradienteffekt. Det er en perfekt tilføjelse til et børneværelse, balkon eller juletræ til hverdagsindretning eller festlige øjeblikke. Der kan vælges mellem mere end 30 forudindstillede statiske og dynamiske lystilstande i WiZ-appen, såsom Fireplace, Snowy Sky og Party, der får hjemmet til at gnistre i hyggelige og magiske farver.
Det er nu muligt at nyde bekvemmeligheden ved et smart hjem og samtidig have en velkendt måde at styre lysene på med Smart Dial Switch. Smart Dial Switch kommer med en drejeknap og man kan dæmpe lyset blot ved at dreje på knappen lige – nøjagtigt som en klassisk lysdæmper på væggen.
Man kan også trykke på det firkantede panel for at udløse fire lysscener, der er gemt i WiZ-appen. Smart Dial Switch er genopladelig med et USB-kabel, og kan nemt placeres på væggen eller bare lægges på et bord. Kontakten kan styre flere WiZ-lys inden for en rækkevidde af 15 meter, og den fungerer, selv når hjemmets Wi-Fi er midlertidigt nede.
GU10-pærerne lanceres i en ny variant med glas og tilpasset til forbrugernes præferencer. Glasserien ser velkendt ud, samtidig med at den giver kompromisløs lyskvalitet og farveblandingsmuligheder.
Nyt WiZ Outdoor-kamera
Efter at Signify sidste år præsenterede det første WiZ indendørs kamera til hjemmeovervågning, kommer der nu også en model til udendørs brug på markedet. Ligesom sin indendørs pendant er det nye WiZ Outdoor-kamera også i stand til at registrere både bevægelse og lyd og sende tilsvarende notifikationer til WiZ V2-appen. I dette tilfælde skal brugerne blot åbne appen for at få et livebillede af, hvad der sker. Alternativt fås WiZ Outdoor-kameraet også i en pakke med en vejrbestandigt væglampe, som kan udløse en lysalarm for at afskrække uønskede gæster.
Tilgængelighed
Produkterne er tilgængelige fra den 18. juni.
GU10 Glas fuldfarvet
- 119,95 kr (1pk)
- 229,95 kr (2pk)
GU10 Tunable White Glas
- 99,95 kr (1pk)
- 189,95 kr (2pk)
Smart Fairy Light RGBIC
- 20m: 749,95 kr
Smart Dial Switch
- 209,95 kr
Outdoor Camera
- 969,95 kr