Retrodesign og bæredygtighed mødes i ny højttalerserie

Den nye højttalerserie fra JBL, Authentics, har fået et retrodesign inspireret fra gamle JBL højttalere, men samtidig er den spækket med nye funktioner og bæredygtigheden er kommet i fokus

JBL Authentics 500. Foto: JBL

I forbindelse med den store gadgetmesse i Berlin, IFA, har JBL lanceret deres nye Authentics-serie af højttalere, en serie af højttalere der er rettet mod folk der gerne vil have et lidt nostalgisk design, men som stadig vil have fokus på de mange og gode funktioner der kendetegner moderne højttalere.

JBL Authentics 300. Foto: JBL

JBL har lavet tre højttalere i serien, Authentics 500, Authentics 300 og Authentics 200. De tre højttalere minder en del om hinanden, men der er naturligvis forskelle.

Authentics 500 er f.eks. udstyret med tre 1″ diskanthøjttalere og tre 2,75″ mellemtone bashøjttalere og en 6,5″ nedadgående subwoofer. Herudover har den 270W 3.1-kanals lyd og understøtter Dolby Atmos.

Authentics 200 kommer med et par 1″ diskanthøjttalere og 5″ basenhed samt 6″ nedadgående passiv radiator.

Klimaaftryk

JBL Authentics er fremstillet af 100% genbrugsstof, 85% genbrugsplast og 50% genanvendt aluminium.

Derudover er emballagen lavet af FSC-certificeret papir og trykt med sojablæk.

Det er ikke så meget JBL skriver om 300-modellen, men fortæller dog at den har et indbygget 8-timers batteri.

JBL har sikret at de nye højttalere fungerer med både Amazon og Googles stemmeassistenter, og faktisk kan de begge bruges på samme tid, så du som bruger ikke behøver vælge – hvis du har konto begge steder, altså.

Kilde: JBL