
iRobot Corp. har lanceret Roomba i7+ robotstøvsugeren med Clean Base Ekstern Støvbeholder. Roomba i7+ introducerer Imprint Smart Mapping som gør, at Roomba i7+ husker flere etager / hjem.
Via rumnavngivning kan du planlægge rengøringen præcist efter dine behov enten med stemmestyring eller via iRobot HOME App. Når Roomba i7+ robotstøvsugeren er færdig med at rengøre, tømmer den automatisk sin støvbeholder i Clean Base, som kan indeholde op til 30x støvbeholderskidt, hvilket gør det muligt for dig at glemme alt om rengøring og vedligeholdelse i flere uger ad gangen.
Dette eliminerer samtidigt det beskidte arbejde, der kan være i forbindelse med tømning af robottens støvbeholder.
Stemmekommandoer
Robotten lærer hvert rum at kende – og kan have op til 10 etager / hjem i sin hukommelse – hvilket betyder, at du kan rengøre dit eget hjem, sommerhuset, dine forældres og svigerforældres huse etc., og robotten ved præcis, hvor den er og klarer rengøringen efter dit ønske.
iRobots patenterede iAdapt 3.0 Navigation med vSLAM teknologi hjælper Roomba i7+ til at kunne navigere let og elegant rundt i hjemmet, idet den ved, hvor den allerede har gjort rent, og hvor den mangler.
Roomba i7+ tilpasser sig ydermere til hjemmet, og er der ændringer, finder den hurtigt den bedste måde at klare rengøringen på.
Roomba i7+ fungerer med Alexa kompatible enheder og Google Assistant, og er den eneste robotstøvsuger, der via stemmestyring1 kan genkende og rengøre specifikke navngivne rum. Du kan f.eks. sige på dansk sige: Hej Google, rengør mit køkken, eller på engelsk sige: “Alexa, ask Roomba to clean my kitchen”, og Roomba i7+ finder det pågældende rum uden problemer og påbegynder rengøringen.
Når robotstøvsugeren er færdig med rengøringen kører den tilbage til ladestationen, hvor den automatisk tømmer sin støvbeholder via Clean Base Ekstern Støvbeholder.
Tømmer sig selv
Clean Base eksterne støvbeholder sikrer en automatisk tømning af robottens støvbeholder. Den fungerer både som ladestation og ekstern støvbeholder og eliminerer “det beskidte arbejde”, idet støv og skidt havner i en lukket pose uden mulighed for at trænge ud i rummet.
Når posen er fuld, får du en besked fra iRobot HOME app. Posen tages ubesværet ud og erstattes med en ny. Posen kan indeholde op til 30x fulde støvbeholdere fra robotstøvsugeren, hvilket betyder, at du ikke behøver at tænke på støvsugning eller vedligeholdelse i flere uge ad gangen, men bare kan nyde rene gulve.
Kraftig ydeevne, intelligent rengøring
iRobot Roomba er, som de eneste robotstøvsugere, udstyrede med to Multi-Surface gummibørster, der effektivt samarbejder om den grundige rengøring af alle gulvoverflader.
Roomba i7+ robotstøvsugeren justerer automatisk højden på rengøringshovedet for kontinuerligt at kunne være i direkte kontakt med gulvet. Den ene støvopsamler løsner skidtet, og den anden løfter det ind i støvbeholderen. I stedet for traditionelle børster som kan bøje og dermed kan være ineffektive, er Multi-Surface gummibørsterne fleksible og klarer alt fra små partikler, støv, skidt og hår.
Grundet dens lave profil kan den uden problemer rengøre under og omkring møbler samt langs lister. Roomba i7+ er udstyret med et High-Efficiency filter, som opsamler op til 99 % af allergenerne fra pollen, mug, støvmider samt kæledyrshår.
Med den patenterede Dirt Detect Teknologi er Roomba i7+ robotstøvsugeren altid på udkig efter de steder, der kræver en ekstra grundig rengøring. Dens sensorer opfanger specielt beskidte steder, som den giver ekstra opmærksomhed. Når Roomba i7+ robotstøvsugeren er færdig med rengøringen, kan du i iRobot HOME appen se Clean Map rapporter3, som viser, hvordan robotten har klaret rengøringen.
Priser og tilgængelighed
Den nye robot koster 9.999 kroner, og findes i butikkerne fra d. 15. februar.