Så kom Galaxy Z Flip, Samsungs første mobil med foldbar glasskærm

Galaxy Z Flip er en spændende, kompakt og fleksibel telefon, der med sin innovative skærm i foldbart glas åbner op for helt nye muligheder og oplevelser

Samsung Galaxy Z Flip. Foto: Samsung

Samsung har lige, for første gang, fremvist en designrevolution i form af deres første telefon på markedet med en foldbar skærm i glas. Glasskærmen i 6,7” kan let foldes til en mindre enhed, som passer i din hånd, lomme eller pung, hvor den indre skærm er beskyttet.

Galaxy Z Flip er udstyret med en helt ny hængselsteknik med navnet Hideaway Hinge og en tilpasset brugergrænseflade, der giver helt nye muligheder for at tage billeder, optage film og foretage videoopkald uden at have telefonen i hånden.

Galaxy Fold var starten på en ny æra af foldbare telefoner, og med Galaxy Z Flip ønsker Samsung at fortsætte med at forme fremtiden. Galaxy Z Flip er det første produkt i Z-serien, som er en helt ny serie af foldbare telefoner.

Samsungs første foldbare skærm i glas, Galaxy Z Flip, er udstyret med den nye skærm Infinity Flex Display med Samsungs revolutionerende og foldbare Ultra Thin Glass (UTG), som gør telefonen smallere og giver en luksuriøs finish og fornemmelse.

Det centrerede kamera tillader også, at størstedelen af telefonens overflade er dækket af skærmen. Skærmen med Samsungs første 21.9:9 format giver brugerne adgang til deres yndlingsindhold på den bedst mulige måde.

Galaxy Z Flip kan foldes til størrelsen på en mindre tegnebog, som brugeren nemt kan opbevare i lommen eller tasken. Når Galaxy Z Flip er foldet sammen, er det en stilfuld og kompakt mobil, og når den åbnes, kommer glasskærmen på 6,7” frem.

Galaxy Z Flip kommer med den nye innovation Hideaway Hinge, som er en teknologisk revolution i sig selv. Med sine dobbeltmekanismer er hængslerne udviklet så det sikres, at hver gang telefonen åbnes og lukkes, er bevægelsen glat og stabil.

Galaxy Z Flip kan holde sig åben i flere vinkler som en bærbar computer mellem 70° og 110°.

Nye foldbare oplevelser

Galaxy Z Flip er udviklet til en moderne og aktiv livsstil. Fordi Galaxy Z Flip kan åbnes i forskellige vinkler, kan brugeren gøre mere uden at skulle holde telefonen.

Samsung Galaxy Z Flip. Foto: Samsung

Samsung har arbejdet tæt sammen med Google for at udvikle brugergrænsefladen One UI. Når telefonen står selv, opdeles skærmen i to 4” skærme, så brugerne nemt kan se for eksempel billeder og videoer i den øverste halvdel og styre eller kommentere indhold på den nederste.

Galaxy Z Flip står bogstavelig talt på sine egne ben, så brugerne kan tage billeder eller filme alt fra et gruppefoto til vlogs. Det betyder, at det er nemmere end nogensinde før at skabe indhold til sociale medier fra den perfekte vinkel uden behovet for ekstra udstyr til at placere og håndtere kameraet, Galaxy Z Flip skal blot placeres på bordet.

Med natfunktionen er der intet behov for blitz for at kunne tage rigtig gode billeder og videoer, selv i mørkere omgivelser. I lukket tilstand kan brugeren let tage selfies med frontkameraet med den ene hånd uden at skulle folde telefonen op. Derudover kan brugeren optage videoer i forholdet 16:9.

Uanset om Galaxy Z Flip er åben eller lukket, er det let at få adgang til alle notifikationer. Når den er lukket, kan man let se dato, tid og batteri på den ydre skærm. Brugeren kan få notifikationer i realtid, så de nemt kan besvare opkald uden at åbne Galaxy Z Flip eller svare på tekstbeskeder ved blot at trykke på notifikationen. For at svare i fuld størrelse, foldes telefonen ud.

Det er nemt at multitaske med Multi-Active Window, bare ved at åbne Multi-Window og vælge de apps, der skal bruges på samme tid. Brugerne kan for eksempel se et YouTube-klip på den øverste halvdel samtidig med, at de kommenterer på klippet i den nedre halvdel.

Galaxy Z Flip har et optimeret batterisystem, der deler batteriet i to for at opnå større batterikapacitet uden at optage mere plads.

Samsung Galaxy Z Flip har salgsstart den 21. februar og kommer i farverne Mirror Purple og Mirror Black. Vejledende salgspris er 11.700 kroner.

Kommentar til artiklen?