Så landede Pixel 8a

Den nyeste smartphone fra Google, Pixel 8a, lover innovative AI-løsninger som skulle give bedre kamerafunktioner og mere produktivitet

Pixel 8a. Foto: Google

Google lancerede for alvor AI på deres mobiler med Pixel 8 og 8 Pro i efteråret, og nu kommer deres mere prisvenlige model, Pixel 8a så, og den er også proppet med AI, men til en langt berdre pris.

I en pressemeddelelse fortæller Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark:

AI er på kort tid blevet en uundværlig makker i hverdagen for rigtig mange mennesker, og vi arbejder konstant på at gøre værktøjerne endnu mere tilgængelige, så flest mulige kan drage nytte af dem. Derfor lancerer vi nu en billigere model af vores bedste smartphone, der tilbyder mange af de samme oplevelser og smarte funktioner til en lavere pris.

Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google Danmark

Nogle af de AI-funktioner den nye mobil har fået er ‘Audio Magic Eraser’, der kan fjerne forstyrrende baggrundslyde i videoer, ‘Magic Editor’ der kan ændre på blandt andet større og placering af objekter i billedet og ‘Best Take’ der kan sammenkoble en række billeder af en gruppe, så alle ser bedst mulige ud.

Pixel 8a. Foto: Google

Google lover også at din produktivitet kan blive bedre, og at Pixel 8a har fået funktionen ‘Circle to Search’ så du kan søge ved at tegne om f.eks. adresser, i billeder eller videoer. Der er også kommet funktionen ‘Immersive View’ der skulle kunne hjælpe med en mere detaljeret rejseplanlægning så du f.eks. lettere kan undgå køen til turistattraktioner.

Mobilen er drevet af Googles Tensor G3, som skulle være Googles nyeste og hurtigste ML-drevne processor. Den er udstyret med et 64MP bagsidekamera, et 13MP ultravidvinkelkamera og et 13MP frontkamera.

Prisen kommer til at ligge på 4.300 kroner for 128GB-versionen og 4.800 kroner for 256GB-versionen.

Mobilen er ankommet på redaktionen til test – det bliver spændende at se, hvad den kan levere.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.