Udover at vise hvordan danskerne synes digitaliseringen af Danmark er forløbet, så viser rapporten også hvad danskernes holdning til den digitale kommunikation med det offentlige er.
IT i praksis 2023-24 er foretaget blandt de 1.000 største private virksomheder i Danmark, samtlige kommuner og regioner samt statslige virksomheder. Mere end 1.000 borgere har deltaget i borgerundersøgelsen.
De vigtigste historier fra dette års IT i praksis er opsummeret herunder.
- Lovpligtig ESG-rapportering venter lige om hjørnet, men kun få af de største danske virksomheder er forberedt til den store eksamensdag
Om få måneder lyder startskuddet, men danske virksomheder er uvidende om, hvad de nye krav om bæredygtighedsrapportering i form af EU-direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) betyder for deres virksomhed. Kun hver fjerde danske top-1000 virksomhed (28 pct.) har vurderet konsekvenser af CSRD for deres virksomhed og organisation. Kun hver femte (22 pct.) har deres datagrundlag på plads til at kunne kvantificere ESG-påvirkningen af deres forretningsaktiviteter. Men virksomhedernes forventede arbejdsbyrde er ikke til at overse. Hver tredje virksomhed forventer større tidsforbrug på ESG-rapportering end den finansielle rapportering. - Danske virksomheder er slet ikke klar til at udnytte AI – kan få alvorlige konsekvenser
Selvom AI-toget allerede kører for fuld fart og teknologiske landvindinger som generativ AI skaber helt nye produktivitetsmuligheder, risikerer mange danske virksomheder at blive efterladt på perronen. De har nemlig ikke sikret, at organisationen har kompetencerne til at kunne udnytte AI-teknologien. IT i praksis dokumenterer blandt andet, at 66 pct. af de private virksomheder ”slet ikke” har inkluderet generativ AI i den obligatoriske oplæring og træning af medarbejderne. Og 51 pct. af virksomhederne har ”slet ikke” styr på retningslinjerne for brugen af generative AI-løsninger. - Mindre end et år til EU’s nye NIS2-direktiv for cybersikkerhed: Hver anden danske private og offentlige virksomhed har ikke kompetencerne til at håndtere cyberangreb
Cybersikkerhed er den absolut største bekymring i de danske virksomheder i 2023. Hele 86 pct. af de danske topchefer betragter cybersikkerhed som en topstrategisk agenda for deres virksomhed. Alligevel erkender halvdelen af virksomhederne, at de ikke har de rette kompetencer inden for cybersikkerhed til at håndtere det nuværende risikoniveau. Når man kombinerer de manglende kompetencer med det store, forestående arbejde med at gøre virksomhederne klar til EU sikkerhedsdirektivet NIS2, som træder i kraft i oktober 2024, er Rambøll og Dansk IT’s vurdering, at mange virksomheder ser ind i deciderede flaskehalse de kommende 12 måneder. Formålet med NIS2 er at sikre, at den kritiske infrastruktur i Europa bliver løftet op på et sikkerhedsniveau, der er forsvarligt i forhold til nutidens risikobillede. En af de brancher, der bliver omfattet af NIS2-udvidelsen er energisektoren og dens underleverandører. Her står det imidlertid værre til end for danske virksomheder generelt, idet hele 61 pct. af energibranchens virksomheder indikerer, at de mangler kompetencer til håndtering af cybersikkerhed. Mens 66 pct. af alle virksomheder har beredskabsplaner på plads, er dette tal for energibranchen nede på 54 pct. - Danskerne og statsministeren er utilfredse med Aula
Ugeplaner, legegrupper, skolemad, glemte gummistøvler og alt derimellem. Målet var at skabe et rum for bedre kommunikation mellem skole og hjem. Men fire år efter skolernes kommunikationsplatform, Aula, blev lanceret, har den ikke formået at indfri forventningerne. IT i praksis har spurgt 1.000 borgere om deres forhold til Aula. Kun 37 pct. anser platformen som god. Det gør den til bundskraber blandt de store offentlige digitale tilbud, såsom sundhed.dk, skat.dk, borger.dk og kommunale hjemmesider. 13 pct. af borgerne vurderer løsningen som decideret dårlig, og 49 pct. som nogenlunde. Blandt de borgere, der vurderer Aula som nogenlunde eller dårlig, peger størstedelen (38 pct.) på, at for meget uvedkommende information er hovedårsagen. Løsningen er så omdiskuteret, at statsministeren i sin åbningstale til Folketinget i oktober valgte at adressere udfordringen og åbne en diskussion om, hvorvidt platformen bør afskaffes. - MitID har afværget katastrofen
I 2022 skulle danskerne gå fra NemID til MitID, og overgangen mødte stor kritik fra både borgere og eksperter. Men her et år senere har danskerne taget den nye digitale platform til sig. Den nye rapport, IT i praksis fra Rambøll og Dansk IT, viser, at kun 7 pct. af danskerne nu ser MitID som en dårlig løsning – på samme tid sidste år var hver fjerde dansker utilfreds med løsningen. Mere end halvdelen af borgerne bedømmer løsningen som ’god’ (57 pct.). Sidste år var det kun hver tredje dansker, der havde det syn på MitID. - Danskerne kræver, at det offentlige fortæller om brugen af kunstig intelligens
Offentlige organisationer gør i stigende grad brug af kunstig intelligens. Den tendens møder modstand blandt danskerne viser IT i praksis. Mere end halvdelen af borgerne (59 pct.) synes ikke, at det er acceptabelt at anvende kunstig intelligens i forbindelse med afgørelser i det offentlige, og hele ni ud af 10 vil vide, hvis kunstig intelligens har været i brug. Det stiller store krav til myndighederne.
