Genanvendt elektronik står på ønskelisten til jul

60 procent af danskerne vil blive glade for at modtage genanvendt elektronik i gave, mens 37 procent kunne finde på selv at give det i gave - det viser ny undersøgelse fra Appinio

Meget tyder på at danskerne er ved at tage genbrugselektronik til sig. I en ny undersøgelse, som Appinio har foretaget for Refurbed blandt 1.000 danskere, svarer 60 procent nemlig, at de vil blive glade for at modtage genanvendt elektronik i gave. Til sammenligning var tallet 48 procent i 2022, og udviklingen glæder Emma Jefelt fra Refurbed Danmark.

Det mest bæredygtige elektronik er det, forbrugerne allerede har mellem hænderne, og det er derfor afgørende, at vi som forbrugere bliver langt bedre til at tænke cirkulært, når vi køber elektronik. Derfor glæder det mig da også, at så mange danskere vil blive glade for at modtage genanvendt elektronik i gave, og det er positivt, at tallet stiger. Det vidner om, at vi er på rette vej, men der er stadig meget arbejde foran os.

Emma Jefelt, Refurbed Danmark

Cirkulært forbrug af elektronik er afgørende for klimaet

Danskernes elektronikforbrug buldrer derudad og det samme gælder mængden af elektronisk affald, der nu udgør den hurtigst voksende affaldsstrøm i verden.

En rapport fra The Global E-Waste Statistics Partnership 2020 viser, at den globale mængde e-affald vokser med 2,5 millioner tons om året, og at samtlige mennesker på kloden i gennemsnit hver især genererede 7,3 kilo e-affald på ét år. Samtidig estimeres det i rapporten, at 50 tons kviksølv på globalt plan ender i miljøet på grund af e-affald.

Som befolkning smider danskerne over 100.000 tons elektronik i rodeskuffen eller direkte i skraldespanden – hvert år. Det betyder, at værdifulde ressourcer går til spilde eller decideret går op i røg og CO2.

Derfor får det også panderynkerne frem hos Emma Jefelt, Refurbed, at kun 37 procent af danskerne kunne finde på at give genanvendt elektronik i gave.

Cirkulære forbrugsvalg spiller en fuldstændig afgørende rolle i at rette op på det klimabål, vi alle har bidraget til at starte, og jeg kan derfor kun opfordre til, at flere danskere får øjnene op for de mange klimamæssige fordele der ligger i at købe genanvendt frem for nyt.

Emma Jefelt, Refurbed Danmark

Tre råd fra Refurbed til at gøre julen mere bæredygtig

  • Gentænk behovet: Har du eller dine kære reelt brug for en splinterny laptop eller smartphone? Overvej behovet og tænk over, om ikke en genanvendt elektronisk enhed kan opfylde det.
  • Køb og ønsk “refurbished” julegaver: Ønsker du at få eller give elektroniske julegaver, anbefales det at gå med en refurbished udgave. Betegnelsen dækker over genanvendte enheder, der er istandsatte og ofte er lige så gode som nye til en pris, der er op til 40-50 procent lavere end en tilsvarende fabriksny model. Samtidig spares klimaet for op til 70-80 procent CO2, når man køber en genanvendt elektronisk enhed frem for en fabriksny.
  • Genindvind korrekt: Står du med en splinterny iPhone eller bærbar computer, når dansen om juletræet har gået sin årlige trummerum, anbefales det, at din aflagte enhed bliver sendt videre i det cirkulære system, så den kan skabe glæde hos en anden. Det kan ske ved at indlevere den genanvendelse. Hvis ikke, kan enheden afleveres på genbrugsstation, så enhedens materialer kan genbruges og få ny værdi.

Fakta

En omfattende livscyklusanalyse foretaget det anerkendte forskningsinstitut, Fraunhofer, viser at man kan spare helt op til 91 procent CO2, 97 procent vand og 80 procent e-affald, ved at købe genanvendt elektronik i stedet for nyt. Analysen omfatter både smartphones, tablets og bærbare computere i scope 1, 2 og 3.

(kilde: Refurbed)

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.