Samsung lancerer deres nye tablet; Galaxy Tab S5e

Koreanske Samsung har lige sendt deres Tab S5e på gaden. Deres tyndeste og letteste 10,5” tablet til dato

Den nye tablet er udviklet med smarte funktioner for lettere at håndtere det opkoblede liv. Udover den store skærm har Galaxy Tab S5e fire højttalere, der tilbyder 3D-lyd, der er kalibreret af AKG og længere batterilevetid. Galaxy Tab S5e har fået forbedret alt, som er med til at skabe en stærkere oplevelse til bærbar underholdning.

Tab S5e har et nyt design, hvor praktisk brug og stil er i fokus. Med et tyndere design på 5,5 mm i metal og med en vægt på kun 400 gram, er Tab S5e mere bærbar og mere holdbar end nogensinde. Det nye moderne design suppleres af en ny serie af moderne farver, herunder sølv, sort og guld.

Batterilevetiden, der er forbedret til op til 14,5 timer, er optimeret til høj ydeevne og mere frihed til at surfe, streame og spille længere end før.

Med op til otte forskellige personlige logins på samme enhed er det nemt at dele tabletten med familien. Personlige logins til f.eks. sociale medier, streaming-tjenester forbliver gemt på ens brugerprofil. Det betyder, at du ikke skal logge ind og ud af alle tjenester, hver gang tabletten ændrer brugere. Brugere kan nemt logge ind på deres individuelle profil med pin, kodeord eller fingeraftrykslæser. For de yngste brugere er der en børnefunktion, der gør det nemt og sikkert at lære og underholde.

Smartere tablet

Galaxy Tab S5e er den første tablet, der er udstyret med stemmestyringsassistenten, Bixby 2.0, hvilket betyder mere sømløs måde for brugeren at interagere med sin enhed. Det er også muligt at spejle SmartThings-kompatible Samsung fjernsyn med Tab S5e og omvendt, dermed behøver brugeren ikke at bekymre sig om de manglende 15 minutter i favoritserien, når han/hun bliver nød til at skifte værelser.

Samsung DeX sammen med det tilhørende tastatur (sælges separat) får brugeren mulighed for at gå direkte fra underholdning til at arbejde i et pc-miljø og oprette forbindelse til en større ekstern skærm. Brugere af Tab S5e kan via telefonopkald ringe og sende beskeder direkte fra deres tablet eller via WiFi-netværket, hvis mobiltelefonen ikke er tilgængelig. Praktisk, når brugeren har brug for en større skærm, og samtidig ønsker at slukke for mobilen, men have fuld kontrol.

Tabletten er udstyret med en Super AMOLED-skærmen, der er et 16:10 skærmformat uden nogen synlig hjemknap. Tab S5e har en 10,5’’ Edge to Edge-skærm og tyndere skærmkanter end nogensinde dækker 81,8% af forsiden.

Som et supplement til skærmen har Tab S5e også rig og fyldig lyd takket være fire højttalere med automatisk roterende stereoteknologi til kraftig og stærkere lyd. Højtalerne tilpasser sig, hvordan brugerne holder deres tablet (portræt / landskab). Tab S5e er også udstyret med Dolby Atmos og lydkalibring af AKG, til en professionel afbalanceret 3D surround sound.

Samsung Galaxy Tab S5e lander i danske butikker i slutningen af april i farverne sølv, sort og guld, med en anbefalet pris på 3.899 kroner i 4G-versionen og 3.399 kroner i WiFi-versionen.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?