Samsung laver skræmmende kortfilm

Med hjælp fra en af verdens mest fremtrædende skrækforskere har Samsung lavet et videnskabeligt studie, hvor frygt og vigtigheden af teknologi danner grundlaget for den ultimative gyserfilmoplevele

Skærmbillede fra Samsungs nye kortfilm

Nutidens populære kultur er oversvømmet med skræmmeelementer i forskellige former, og vi lader til at jage kropslige reaktioner som stigende puls, koldsved og panik. Samtidig er gyserfilm måske den genre, flest er kritiske overfor. Dette bekræftes også af de adspurgte danskere i en ny undersøgelse fra Sifo på vegne af Samsung. Her svarer 42 %, at hovedårsagen ikke skal findes i, at det er ubehageligt, men fordi man ikke sætter pris på indholdet eller historien.

For netop at finde ud af nøjagtigt hvilke elementer en god gyserfilmoplevelse består af, har Samsung rakt ud til professor Lauri Nummenmaa – en af verdens mest fremtrædende forskere inden for psykologi, neurovidenskab og gys – for at få ham til at skrive et videnskabeligt studie om neurobiologi og psykologi i gyserfilm.

Studiet adresserer basale neurobiologiske og psykologiske aspekter af frygt og angst. Professor Nummenmaa undersøger, hvordan den menneskelige psyke påvirkes og diskuterer, hvordan specifikke mekanismer og strategier, såsom teknologi, kan bruges til at skabe og forstærke kraftige, simulerede oplevelser af frygt hos publikum.

Mange faktorer bidrager til det, vi opfatter som skræmmende i gyserfilm. Ved at kombinere forskning i grundlæggende sensoriske processer, følelsesmæssig bearbejdning og menneskelig socialitet med lyd- og billeddesign kan vi skræddersy en utrolig stærk filmoplevelse. At skabe en god gyserfilm handler ikke kun om kunst, men også i vid udstrækning om videnskab.

Lauri Nummenmaa, professor i molekylær neurovidenskab

Kortfilm tester videnskabens resultater

For at undersøge, hvordan professor Numenmaas forskning netop kunne komme til udtryk, fik Samsung den prisbelønnede instruktør og gyserfilmentusiast Gustav Egerstedt til at lave en kortfilm baseret på konklusionerne fra studiet. Resultatet er et feberagtigt mareridt, der maksimerer frygt baseret på moderne videnskabelig forskning snarere end en klassisk fortælling.

For at få den mest optimale gyser-oplevelse anbefales det at se filmen på et TV med høj opløsning og stor skærm for at kunne fordybe sig fuldstændigt i filmen. Filmen skal også ses med høj lydstyrke, fortrinsvis på et lydsystem med mulighed for et tredimensionelt lydbillede, som også kan genskabe lavfrekvente lyde, da de er med til at udløse ubehagelige følelser, kvalme og ansgt.

Disse faktorer for en optimal gyser-oplevelse bekræftes også hos de adspurgte danskere, hvor over halvdelen (52%) fremhæver vigtigheden af detaljerede billeder og grafik, og at store skærme og lydsystemer af høj kvalitet er det vigtigste for at fordybe sig i filmen.

Du kan se filmen og selv vurdere, hvor skræmmende den er, ved at følge linket her. Personligt … well, jeg er ikke let at skræmme med gyserfilm, så det gælder ikke rigtigt. Men se selv og lad mig endelig høre hvad du synes.

Samsungs skræmmende film.

Uddrag fra studiet

  • Jo mere realistiske filmbegivenhederne er, jo stærkere reagerer vores hjerne på dem. Film kan gå ud over, hvad der er muligt i den virkelige verden, men ikke for meget. Gode gyserfilm engagerer hjernens frygt og angstkredsløb på samme måde som reelle farer.
  • Filmhændelser skal igennem hjernens “reality check” -system før vi anser dem som værende ægte.
  • Frygt for det ukendte er den mest magtfulde frygt for alle, så uforudsigelighed og chok er en iboende del af skrækbiografen.
  • Truende usikkerhed og spænding øger seernes tro på det overnaturlige.
  • Seere føler med filmkarakterernes følelser. Sårbare karakterer gør dermed publikums frygt mere intens. For eksempel opfattes børn eller uerfarne personer som forsvarsløse mod trusler.
  • Når det kommer til frygt, er timing altafgørende. Når filmens tone nogle gange skifter til neutral eller endda positiv, kan publikum blive chokeret med en pludselig frygt.
  • Menneskelige karakterer falder i den såkaldte ”uncanny valley”: når noget er meget tæt på mennesket, men hjernen ikke rigtig synes, det er sandt. Zombier, spøgelser og aliens udløser således ubevidst uhyggelige følelser af uro og frygt hos os fordi vores hjerner bliver forvirrede, uanset om de virkelig er mennesker eller ej.
  • Lyddesign muliggør indirekte manipulation af spændinger og angst. Akustisk information behandles konstant af seeren og kan bruges til at kontrollere opmærksomhed og følelser. Syntetiske lyde kan ikke identificeres, og lavfrekvente lyde øger ubehaget yderligere.
  • Når vi bliver bange, fokuserer vores hjerne på det, vi ser, og de følelser, det skaber, hvilket betyder, at hjerneaktiviteten hos mennesker, der ser film på samme tid, bliver synkroniseret. Dette betyder, at vi midlertidigt bliver mere ens, når vi ser gyserfilm sammen.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2957 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart