De to nye mus fra Sandberg forsøger på hver deres måde at adressere behovet for en mus der både ligger godt i hånden, som er let at bruge og har et godt respons når den benyttes. Wireless Mouse Pro er en klassisk designet mus, mens Wireless Touch Mouse har et noget utraditionelt design, og hvor overfladen i en vis udstrækning kan bruges til at betjene musen med swipe-bevægelser.
Det kan måske under at Sandberg igen kommer ind på markedet for computermus, for mus følger jo stort set som standard til alle computere i dag. Men det er måske ikke helt så underligt endda, for musen er et meget vigtigt input-redskab til din computer. Den lever ofte en helt anonymt liv ved siden af dit tastatur, men der går ikke mange minutter mellem din hånd bevæger sig over til musen. Computere i dag er optimeret til at fungere med brugen af en mus, og derfor er det utrolig vigtigt at din mus er god, ligger godt i hånden og reagerer som du ønsker. Det er dog langt fra tilfældet for de mus der følger med som standard, men det er stadig de færreste der går ud og investerer i en dyr computermus.
De to mus fra Sandberg kan dog begge anskaffes for meget rimelig penge, og det gør dem interessante som mulige alternativer. Det var derfor ret spændende for os at give os i kast med at teste dem.
Installation og opsætning
Begge mus er trådløse, og det sætter vi stor pris på. De leveres begge med hver deres trådløse usb-stik, og alt du behøver gøre er at smide det ind i usb-porten på din computer, og voila, så virker musen.
Da vi havde prøvet det på vores pc, forsøgte vi den samme øvelse på vores Mac, for Sandberg lover på pakken at de virker til MacOS.
Det passede, om vi puttede usb-stikket ind i en Mac eller en pc, så virkede musen med det samme. Faktisk var det eneste vi reelt skulle gøre for at få musene til at fungere, var at sætte batterier i dem. Wireless Mouse Pro bliver drevet af en AA-batteri, mens Wireless Touch Mouse skal bruge to stk. AAA-batterier.
Dejligt med et produkt der virker ud af pakken, og som ikke kræver nogen opsætning.
Begge mus er meget følsomme når du først installerer dem, hvilket betyder at du lidt føler at du skal fange din cursor når den fiser hen over skærmen. Men begge mus kan let stilles i markørhastigheden, så du hurtigt kan finde den følsomhed for musene der er optimal for dig.
Vi må også rose dem for deres laser. Vi oplever fra tid til anden, at mus har et problem ved at fungere på et bord der ikke har en helt ensartet farve, og i vores tilfælde kan vi altså ikke holde ud at bruge en musemåtte.
Men begge mus fra Sandberg arbejdede fint på vores bord, vi oplevede ikke at de på nogen måde var upræcise eller at der var problemer med at opløsningen.
Meget forskellige design
Som vi allerede har nævnt tidligere, så er Wireless Mouse Pro en mus der er designet helt som vi kender det gennem de sidste mange år. Rent størrelsesmæssigt er den holdt i den lille ende af skalaen, og for undertegnede var det ikke optimalt. For selvom knapperne er lette at bruge, uden at være for lette eller for tunge at trykke ned, så betyder størrelsen at trætheden indfandt sig hånden efter et stykke tids brug.
Det var faktisk lidt ærgerligt, men omvendt så er det svært at design en mus så den passer til alle hænder. Og som en generel mus har den en fin størrelse og vil givetvis fungere fortrinligt til langt de fleste hænder.
Den er udstyret med de traditionelle knapper, og har også to styk der bruges til at ændre musens følsomhed/opløsning. Den er let at bruge, den er ganske nydeligt og vi sætter stor pris på at den ikke har ledning.
Musen er en generel mus og selvom den sagtens kan bruges til spil, så er den ikke et førstevalg når det kommer til computerspil. Men til den daglige brug er den oplagt, og både vægt og størrelse vil også gøre den til et godt valg at tage med til din laptop.
Wireless Touch Mouse har et helt andet design. Lidt kantet på den side der vender ind mod brugeren, mens delen der vender væk er helt glat og har en hældning væk fra brugeren.
Der er så ingen isolerede knapper på den – hele pladen er en stor knap og også et scroll-hjul. Den har nogenlunde samme størrelse som Wireless Mouse Pro, men ligger bedre i en stor hånd.
Man vænne sig ret hurtigt til at bruge musen, og savner ikke de traditionelle knapper – selv scroll-hjulet er ikke savnet. Nogle af de funktioner der er indbygget i musen, som at stryge hen over overfladen for at gå tilbage i din browser, virker så kun på en pc. På vores Mac kunne vi ikke få funktionen til at fungere.
Den er, som dens lillebror, dejlig præcis og let at bruge. Igen er det ikke en mus du vil bruge som hvis du virkelig spiller computerspil, men som en mus i dagligdagen er den rigtig god.
Et personligt valg
Om du foretrækker den ene eller anden er meget individuelt, for det er i høj grad et spørgsmål om smag. Men begge mus er ganske gode. Vægten er lav på begge og kan godt virke lidt skrøbeligt i byggekvalitet.
Men omvendt så er musene meget rimelige i pris, og de giver sig ikke ud for at være mere end hverdagsmus.