Hidtil har det kun været muligt for YouTube Premium abonnenter at downloade 720p videoer, men nu går YouTube lige så langsomt i gang med at gøre det muligt også at hente 1080p videoer ned så du kan se dem når du er offline.
YouTube Premium koster det samme som et abonnement på NetFlix eller HBO, og begge de to tjenester tilbyder deres abonnenter muligheden for at hente indhold ned i høj opløsning, og mon ikke YouTube Premium nu giver denne mulighed, for at kunne klare konkurrencen.
Samtidig er der sket det, at skærmstørrelser og opløsning på smartphones er steget markant, og langt over de 720p som var standard for et par år siden. Selv de 1080p er for længst overgået af blandt andet iPhone X og XS, samt flere af Samsungs og Huaweis mobiler.
Det er en lille opdatering, og den har ikke slået igennem for alle endnu, men YouTube lover at det snart vil være tilgængeligt for alle abonnenter.