Sonos Ace er navnet på det nye headset som lydspecialisten lige har lanceret i dag. Ace er ikke kun navnet på deres nyeste headset, det er også navnet på det første headset nogensinde fra dem.
Headsettet er et kabelløst over-ear-headset og det er designet til at se godt ud og samtidig give en high-end lyd. Ifølge Sonos selv kommer der med ‘spektulær tabsfri og rumlig lyd, aktiv støjreduktion (ANC) og Aware mode samt præcis og omsluttede hjemmebiografoplevelse’.
Den teknologi Sonos bruger til at levere sidstnævnte er deres nye TrueCinema-teknologi.
Samtidig kommer Sonos Ace med muligheden for at flytte lyden fra en kompatibel Sonos-soundbar til Sonos Ace ved et klik på en knap. Her og nu er det så kun Sonos Arc der understøtter den funktion, men Sonos lover at flere af de nyere soundbars vil blive understøttet også.
Den rumlige lyd kommer via Dolby Atmos og sammen med dynamisk hovedsporing, vil lyden ændre sig i forhold til, hvordan du drejer hovedet.
TrueCinema-teknologien fungerer ved at kortlægge det rum du sidder og ser film, for at lave et virtuelt surroundsound-system, så du på den måde skulle få et lydbillede der virker som om du har et ægte surroundsound-system i stuen.
Når det kommer til batterilevetiden, så lover Sonos at headsettet kan levere op til 30 times musik eller tale, og at en hurtig opladning på 3 minutter giver op til 3 timers batterilevetid.
På designsiden oplyser Sonos at headsettet er fremstillet af lette premiummaterialer, let og blød memoryfoam og vegansk læder. Komforten skulle være i højsædet og så er headsettet bygget til at blive brugt hver dag.
Materialerne er forresten i høj grad genbrugsmaterialer, så Sonos skulle bruge 17% mindre nye plast, og rejseetuiet er fremstillet af 75% genbrugsfilt fremstillet af plastflasker.
Prisen er så heller ikke helt lav. Faktisk så koster Sonos Ace omkring 3.700 kroner.