En længe ventet opdatering til Star Wars: Jedi Challenges er nu kommet. Du kan nu kæmpe med lyssværd mod venner og bekendte i intense lyssværdskampe takket være et lokalt multiplayer mode, der kommer i den nyeste indholdsopdatering til det smartphone-drevne Augmented Reality-spil fra Lenovo og Disney.
Indholdsopdateringen ’Lightsaber Versus Mode’, er den anden gratis opdatering siden november-lanceringen af produktet. Lightsaber Versus Mode-opdateringen er tilgængelig i Star Wars: Jedi Challenges mobil-appen, som kan downloades gratis via App Store og Google Play.
Som den første inden for sin kategori, har Star Wars: Jedi Challenges givet fans muligheden for at træne som en ægte Jedi og kæmpe mod den mørke sides legendariske skurke såsom Kylo Ren og Darth Vader.
Som efterspurgt af fans, understøtter det nye multiplayer mode, at to spillere samtidig – begge udstyret med det smartphone-drevne Lenovo Mirage AR-headset, lyssværd-controller, beacon-sporing og en kompatibel smartphone – kan møde hinanden ansigt-til-ansigt i AR-lyssværdskampe. Dette er første gang, at to spillere kan spille samtidig med muligheden for at duellere i real-time via AR.