Nyheder fra gl. site

Star Wars: Jedi Challenges understøtter nu multiplayer

En længe ventet opdatering til Star Wars: Jedi Challenges er nu kommet. Du kan nu kæmpe med lyssværd mod venner og bekendte i intense lyssværdskampe takket være et lokalt multiplayer mode, der kommer i den nyeste indholdsopdatering til det smartphone-drevne Augmented Reality-spil fra Lenovo og Disney. Indholdsopdateringen ’Lightsaber Versus Mode’, er den anden gratis opdatering siden november-lanceringen af produktet. Lightsaber Versus Mode-opdateringen er tilgængelig i Star Wars: Jedi Challenges mobil-appen, som kan downloades gratis via App Store og Google Play. Som den første inden for sin kategori, har Star Wars: Jedi Challenges givet fans muligheden for at træne som en ægte Jedi og kæmpe mod den mørke sides legendariske skurke såsom Kylo Ren og Darth Vader. Som efterspurgt af fans, understøtter det nye multiplayer mode, at to spillere samtidig – begge udstyret med det smartphone-drevne Lenovo Mirage AR-headset, lyssværd-controller, beacon-sporing og en kompatibel smartphone – kan møde hinanden ansigt-til-ansigt i AR-lyssværdskampe. Dette er første gang, at to spillere kan spille samtidig med muligheden for at duellere i real-time via AR. Du kan se mere om Star Wars: Jedi Challenges her og her.
Nyheder fra gl. site

Mere indhold til det fede spil Star Wars Jedi Challenges

Disney, Lucasfilm og Lenovo præsenterede i fredags en ny indholdsopdatering til Star Wars: Jedi Challenges som jeg testede tidligere. Udvidelsen omfatter en ny planet og karakterer fra Star Wars: The Last Jedi og er den første siden november-lanceringen af produktet. Opdateringen er tilgængelig gratis via en opdatering til Star Wars: Jedi Challenges mobil-appen. Opdateringen inkluderer: Nye lyssværdsdueller – Spillere kan nu kæmpe mod to elite ‘Praetorian Guards’ fra The Last Jedi. Det er første gang Jedi Challenges-spillere får mulighed for at kæmpe mod to karakterer på samme tid. Ny planet til strategisk kamp – Tre spændende, nye niveauer af strategisk kamp på Crait – en helt ny planet, der debuterer i filmen – kommer med opdateringen. Bekæmp nye fjender og fartøjer, herunder den formidable First Order AT-M6 walker. Nyt indhold i ‘Assault mode’ – Alle nye fjender og niveauer vil blive introduceret, herunder også ’First Order Stormtrooper Executioner’ og ’Riot Control Stormtrooper’. Introduktion af ‘Porgs’ – Spillere vil blive belønnet med deres yndlings ’porgs’ i augmented reality. The Last Jedi-opdateringen vil være tilgængelig i Star Wars: Jedi Challenges mobil-appen i januar 2018.
Editors choice

TEST: Star Wars Jedi Challenges – sjovt, spændende og medrivende

Jeg skal ellers lige love for at jeg må æde (nogle af) mine ord i mig igen. Jeg har været – og er vel stadig lidt – meget tilbageholdende overfor VR-når det kommer til spil. AR tror jeg måske nok lidt mere på, men stadig har min holdning længe været, at den slags næppe vil blive meget populært på spilområdet. Årsagen er simpel. Det er for dyrt, du bliver totalt isoleret fra omverdenen, det kræver for meget ekstra udstyr og du er typiske begrænset af ledninger mellem headset og pc. Men så kom Lenovo Star Wars Jedi Challenges lige ind fra højre og vendte op og ned på min verdensopfattelse. For det er altså et vildt sjovt spil. Lad mig lige kort forklare. Jedi Challenges er ikke et VR-spil det er et AR-spil, hvilket vil sige, at du ikke bliver fuldkommen isoleret fra omverdenen. Men i stedet bliver spillet (næsten) en del af dine omgivelser. Og her ligger hele forskellen, for du bliver ikke isoleret og det er vildt fedt. Ikke bare lyssværd Spillet, eller skal jeg sige sættet, består af flere enheder. Dels får du (naturligvis) et lyssværd (du kan se min unboxing af sættet her), et headset og en sensor. Selve spillet er en app du installerer på din smartphone. Her skal jeg så lige sige: Inden du render ud og køber sættet, eller ønsker dig det i julegave, så læse lige hvilke mobiler der er godkendt til spillet. Jeg forsøget med to mobiler der ikke var på …. (læs mere her)
lenovo star wars jedi challenges
Nyheder fra gl. site

Unboxing: Lenovo Star Wars Jedi Challenges

Julen kom virkelig tidligt i år. Jeg har lige fået det nye Star Wars Jedi Challenges fra Lenovo, et VR-sæt der både indeholder VR-headset, sensor til gulvet og tada… en light saber. Her kan du følge med i min unboxing, senere kommer der også en video der viser spillet i aktion.