Ingen billede
Nyheder fra gl. site

5G-netværk når 1 mia. mennesker i år

Den globale udrulning af 5G-teknologi er fortsat ufortrødent trods coronapandemien. Faktisk betyder den fortsatte udrulning, at 1 mia. mennesker, svarende til 15 pct. af jordens samlede befolkning, vil være i et område med 5G-dækning ved udgangen af 2020. Det fremgår af den nye Mobility Report fra Ericsson, der omhandler udbredelsen af 5G-teknologier og netværk. Udviklingen inden for 5G er fortsat trods de økonomiske bekymringer omkring corona, og samtidig er behovet og betydningen af at have adgang til en hurtig og pålidelig forbindelse steget markant som følge af restriktioner i hele verden. Vores analyse viser, at 1 mia. mennesker vil have adgang til 5G-netværk ved udgangen af året. Hvis man ser på 5G-dækningen fra et dansk perspektiv, så er vi godt med i forhold til vores europæiske naboer. Det næste område, hvor der for alvor skal ske et ryk, er på produktsiden, så der introduceres flere 5G-smartphones i markedet, så de danske forbrugere får flere valgmuligheder, næste gang de skal skifte telefon. Niclas Backlund, landechef, Ericsson Danmark I september 2020 udrullede TDC sammen med Ericsson et landsdækkende 5G-netværk i Danmark. USA vil overhale Kina i 2026 Ifølge rapporten forventes der at være 3,5 mia. 5G-abonnementer ved udgangen af 2026, hvilket svarer til 60 pct. af jordens befolkning. De vil tilsammen stå for over halvdelen af al global mobildata. Ifølge vores tal vil fire ud af ti mobilabonnementer være med 5G allerede i 2026. Mens der er en stor 5G-udbredelse i Kina i dag, så forventer vi, at balancen vil forskyde sig, …. (læs mere her)
Business

Godt gang i 5G-markedet

I efteråret 2020 rullede TDC sit landsdækkende 5G-net ud, og i udlandet ses lignende udrulninger af 5G-master og -netværk, der kan forbinde forbrugere med den nye teknologi. Det vil skabe et enormt marked for 5G-relateret forbrugertjenester på helt op til 200 bio. kroner i 2030.  Det fremgår af rapporten Harnessing the 5G Consumer Potential fra Ericsson, der netop er blevet offentliggjort.  Ifølge Niclas Backlund, der er direktør for Ericsson i Danmark, viser rapporten de muligheder, som 5G-teknologien indeholder:  Det er et enormt marked, der venter sig i 2030. Det er særligt video-området, med alt fra VR, AR og gaming og ikke mindst forbundne biler, hvor forbrugerne forventes at ville betale hive penge op af lommen i de kommende år. Niclas Backlund, direktør for Ericsson, Danmark Rapporten anslår, at 40 pct. af omsætningen fra digitale 5G-tjenester vil komme fra forbrugernes brug af forbedret video, augmented reality (AR), virtual reality (VR) og cloud-baseret gaming over 5G-netværk. 5G-appetit trods corona Selvom coronapandemien for mange har betydet større økonomisk usikkerhed, er der fortsat en betydelig andel af såkaldte early adopters, som er villige til at betale en merpris på 20 pct. for at få 5G-parate produkter eller tjenester. Kigger man overordnet på den globale befolkning, er merprisen, som forbrugere er villige til at betale for 5G, dog faldet fra 20 til 10 pct. fra starten af 2019 til i dag.  Coronapandemien har ikke overraskende betydet, at forbrugerne er blevet lidt mere tilbageholdende med, hvor meget de vil betale ekstra for 5G-mærket. Men når det …. (læs mere her)
Business

Huawei gør klar til 5,5G

Grænserne skal udfordres og helst skubbes. Det er den holdning som CEO David Wang fra Huawei har til telekommunikationsindustrien. Kineserne er allerede klar med en plan om at bringe 5G op til næste evolution, 5,5G. Det sker mens det meste af verden stadig er ved at udrulle 5G, og mens de fleste af os stadig er glade for overhovedet at få et godt 4G-signal i baghaven. Men David Wang mener at udrulningen af 5G går så stærkt, at det er nu der skal smedes, hvis momentet skal fastholdes. Han ser at enheder der understøtter 5G bliver stadig billigere og mere udbredt, og i Kina er 60% af alle nye smartphones der sælges, klar til 5G. Landet mod øst har pr. 200.000 5G-abonnenter, og selvom det måske ikke lyder af meget, så fortæller David Wang til internetmediet Mobile World Live, at det nu er det rigtige tidspunkt at tænke på at opgradere teknologien til næste version, nemlig 5,5G. Det lyder måske ambitiøst allerede at tænke på næste skridt, når vi endnu ikke for alvor er kommet i gang med 5G. Men han pointerer at der var mange små skridt fra 3G til 4G inden vi for alvor så et generationsskifte der. Han siger at det kan tage mellem fem og otte år at udvikle en nye mobil standard. Og nu krystalkuglen er fremme, så fortæller David Wang også, at han forventer at 6G vil dukke op helt som planlagt i 2030. Det er også vigtigt at den næste teknologi ikke kommer …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Prisbillig 5G-smartphone fra Samsung

Samsungs A-linje af smarthpones er kendt for at være spækket med ny og spændende teknologi, og samtidig have et lavt prispunkt. Det gælder også for den nye A425G, der rammer gaderne i dag. Den kommer med et kamera med fire objektiver, et Infinity-U-skærm og et batteri som Samsung lover har en langt levetid – nå ja, og så er den jo 5G-klar (som navnet antyder). For lige at blive ved batteriet så er det på 5.000 mAh, hvilket normalt betyder at du har et mobil der vil kunne køre i flere dage uden at løbe tør. Skærmen er på 6,6″, det er en Super AMOLED skærm i HD, og den har næsten ingen kant. Kameraet er, som nævnt, et quadkamera, hvor du får et 46MP hovedkamera, et 8MP vidvinkelkamera, et 5MP makrokamera og et 5MP dybdekamera til nærbilleder. Frontkameraet er på 20MP, så du behøver ikke så på kompromis når du skal tage selfies. Telefonen kommer i Prism Dot Black, Prism Dot White og Prism Dot Grey og prisen ligger på 2.699 kroner.
Nyheder fra gl. site

Førerløs 5G-bus i Stockholm

Fremtiden for offentlig transport er ankommet til Stockholm, Sverige, hvor en ny busrute har set dagens lys.  Udenfor det Tekniske Museum samler en ny 5G-drevet selvkørende el-bus turister op, inden den sætter kursen mod et af områdets andre turistattraktioner, hvor passagerer kan hoppe af og på – fx ved Vasamuseet, det Søhistoriske og det Nordiske Museum.   Minibussen kører som et pilotprojekt i cirka to uger fra den 24. september og er en del af et større partnerskab mellem Keolis, som bl.a. driver letbanen i Aarhus og 450 busser i Danmark, Telia, Intel og Ericsson. Vi har set andre eksempler på selvkørende busser i Danmark fx ved operaen i København og Aalborg, men dette projekt adskiller sig, fordi vi bruger 5G-teknologi til at styre alle processer. Det markerer et nyt kapitel i realiseringen af fremtiden for offentlig transport, hvor 5G åbner op for nye muligheder i forhold til beslutningsprocesser, som baner vejen for at få busserne ud på offentlige veje og i trafikken.  Niclas Backlund, chef for Ericsson i Danmark. Formålet med initiativet er at undersøge, hvordan 5G og kontroltårne kan skabe rammerne for et mere bæredygtigt og effektivt offentligt transportsystem.  De indledende tests forventes at blive efterfulgt af yderligere forsøg i 2021, som skal bane vejen for fremtidens 5G-drevne førerløse offentlige transporttjenester. Læs mere om pilotprojektet her.