Business

3 prøvekører 5G

Teleselskabet 3 har den seneste tid testet fremtidens 5G på 3,5 GHz-båndet, som er stillet til rådighed af Energistyrelsen. Sideløbende tester 3 et lukket 5G-netværk, der kører på selskabets egne frekvenser på 1800 MHz-båndet på 20 mastepositioner i Roskilde by. De to tests skal bl.a. give 3 indsigt i, hvordan det tekniske set-up skal se ud, når selskabet inden længe skal integrere 5G i sit åbne netværk. Det forklarer Stefan Ring Støhrmann, der er radionetværkschef hos 3: Vi eksperimenterer både helt praktisk med at få plads til mere udstyr i vores master og test af 5G-devices, men ser også på hvordan vi kan få 4G og 5G til at spille sammen på vores frekvensbånd. 4G vil fortsat være den mest udbredte teknologi et stykke tid endnu, og behovet for ekstra kapacitet på 4G-netværket stiger stadig. Derfor skal vi lave en fordeling på vores indkøbte frekvensbånd, som giver plads til 5G og samtidig giver gode oplevelser med 4G i de kommende år. Stefan Ring Støhrmann, radionetværkschef hos 3 5G inden udgangen af året 3 planlægger at lancere 5G i slutningen af 2020 og vil til en start kunne tilbyde kunderne adgang til 5G på 700 og 1800 MHz frekvensbåndene. Det er ifølge 3 lig med de første spæde skridt ind i 5G-verdenen, hvor kunderne med en kombination af 4G og 5G kan forvente hastigheder på ca. 300 Mbit/s afhængig af enhed og placering. 5G-teknologien er uden tvivl en spændende videreudvikling af mobilnetværket, men foreløbig nok mest interessant for fagfolk og industrien. …. (læs mere her)
Ingen billede
Business

Bitdefender finder sårbarhed i August Smart Lock Pro + Connect

De fleste ser deres private WiFi-netværk som sikre. Men et øget antal af internet forbundne enheder i hjemmet, kendt som Internet of Things eller IoT, øger også risikoen for at blive angrebet af hackere. Senest har eksperter hos cybersikkerhedsfirmaet Bitdefender fundet en sårbarhed i Smart Lock Pro + Connect fra firmaet August. En smart lock er en digital dørlås, der gør det muligt for brugeren at låse døren op vha. sin smartphone. Bitdefenders eksperter har fundet ud af, at det er muligt for en hacker i nærheden af smart lock’en, at opfange WiFi-netværkets password, fordi det bliver sendt ukrypteret fra brugerens smartphone til smart lock’en. Med det kan hackeren få fuld adgang til netværket og iværksætte yderligere angreb. Resten af informationerne som smart lock’en og smartphonen udveksler med hinanden er dog krypterede, og det er derfor ikke umiddelbart muligt for hackeren at få kontrol over låsen og få fysisk adgang til hjemmet. Bitdefender har kun fundet sårbarheden i forbindelse med Android-enheder. Med en sårbarhed som denne er det muligt for hackeren at hacke smart lock’en og få adgang til det WiFi-netværk, som den er forbundet til, hvilket giver hackeren adgang til alt, der er forbundet til WiFi-netværket. Resultatet er, at de kan gøre alt, lige fra at kompromittere routeren og stjæle data fra forbundne enheder, til at streame indhold på hjemmets forbundne smart-skærme. Intet udsætter din sikkerhed og dit privatliv som sårbare internetforbundne enheder. Alex Balan, Chief Security Researcher hos Bitdefender Balan fortsætter med en række gode sikkerhedsråd: Før man …. (læs mere her)
Business

Danske virksomheder skal teste 5G

Torsdag den 27. august inviteres virksomhederne med til kick-off-arrangement om det nye projekt ”Industriel IoT med 5G”. Aalborg Universitet, Dansk Industri og Togsverd Consult med støtte fra Industriens Fond står bag projektet, hvor virksomheder fra alle brancher kan afprøve teknologien i forhold til deres egen forretning. 5G og IoT har potentiale til at give virksomheder i langt de fleste brancher et teknologisk boost og forbedre innovation og konkurrenceevne. For mange SMV’er kan det være en stor mundfuld at kaste sig ud i at bruge den nye teknologi i deres produktion. Det handler om at identificere forretningspotentiale og i endnu større grad opbygge erfaring med 5G før teknologien for alvor kan løfte digitaliseringen i virksomheden. Det bliver nu muligt at afprøve i praksis i Aalborg Universitets 5G Smart Production Lab. Vi forventer at se primært SMV’er, der fx sammen med en teknologileverandør vil prøve en konkret idé af. Det centrale i projektet er vores industri 4.0 lab på Aalborg Universitet, som er udstyret med 5G og andre trådløse teknologier. Så her får man en teknologisk sandkasse af dimensioner til rådighed – understøttet af forskere fra universitetet. Her gør vi det nemt at afprøve 5G. Preben Mogensen, professor, AAU I Dansk Industri arbejder vi for at sænke adgangsbarriererne for anvendelsen af 5G. Med det her projekt kan virksomheder uden omkostning komme i gang med 5G og IoT. Om det så skal bruges sammen med kunstig intelligens, VR/AR, edge cloud eller hvad man nu kan forestille sig, lader vi stå helt frit. Det …. (læs mere her)
Business

Så skal der fuld fart på 5G-udbredelsen

Det er et stort skridt frem mod realiseringen af global interoperabilitet af 5G og Multi-access Edge Computing (MEC)-løsninger. De tekniske specifikationer kan opdeles i to hovedgrupper: MEC Experience Management-specifikationer, som definerer internetbaserede API’er, der kan være grundlag for fremtidige MEC-funktioner drevet af netværksintelligens. MEC Deployment-specifikationer, som gør det muligt at integrere globale MEC-netværk med funktioner som håndtering af el og køling, overvågning og sikkerhed. 5G Future Forum blev grundlagt i januar 2020 af América Móvil, KT Corp., Rogers, Telstra, Verizon og Vodafone med det formål at samordne 5G-specifikationer for at fremskynde udbredelsen af ​​5G og MEC-løsninger over hele verden.  De tekniske specifikationer er det første output fra det arbejde, der samler teknologer fra alle de medvirkende virksomheder, og som er designet til udbydere af 5G-tjenester, cloudløsninger, OEMs, udviklere og virksomheder. “5G Future Forum blev oprettet for at realisere det fulde potentiale ved 5G- og MEC-applikationer og -løsninger over hele verden. 5G spiller en helt afgørende betydning for den næste industrielle revolution, hvor teknologi vil ændre måden, vi lever og arbejder på gennem applikationer, herunder machine learning, autonome industrielle anlæg, intelligente biler og byer, Internet of Things (IoT) og augmented og virtual reality. Udgivelsen af disse første specifikationer markerer et stort skridt fremad i bestræbelsen på at hjælpe virksomheder over hele verden med at skabe gode oplevelser for deres kunder. Rima Qureshi, Chief Strategic Officer, Verizon
Ingen billede
Business

5G og AI skal hjælpe Edge Computing

Verizon Business og IBM indgår nu et udviklings- og innovationssamarbejde med fokus på 5G og edge computing for at hjælpe industrivirksomheder med at realisere mulighederne i Industry 4.0. Det skal ske ved at kombinere den høje hastighed og lave latency ved Verizons 5G-teknologi, Multi-access Edge Compute (MEC)-funktionalitet samt IoT-enheder og sensorer længst ude i netværket med IBM’s ekspertise inden for AI, hybrid multicloud, edge computing, asset management og forbundne processer. Mange industrivirksomheder søger i dag efter måder at anvende edge computing på, så de kan få hurtigere adgang til informationer og styrke beslutningsgrundlaget til at forbedre produktivitet og reducere omkostninger. For at imødekomme det behov vil det nye samarbejde i første omgang fokusere på mobile asset tracking og styringsløsninger, som kan hjælpe virksomheder med at forbedre driften, optimere produktionskvaliteten og hjælpe med at skabe et mere sikkert arbejdsmiljø for medarbejderne. Til disse første løsninger indgår Verizons trådløse netværk, herunder Verizons 5G Ultra Wideband (UWB)-netværk og Multi-access Edge Computing (MEC)-funktionalitet, Verizons ThingSpace IoT-platform og Critical Asset Sensor-løsning (CAS) – sammen med IBMs førende Maximo Monitor samt IBM Watson og avanceret analytics. Kombinationen kan hjælpe virksomheder med at opdage, lokalisere, diagnosticere og reagere på systemafvigelser og med at forudsige fejl i næsten realtid. IBM og Verizon arbejder også på potentielle kombinerede løsninger, der involverer 5G og MEC, som fx kognitiv automatisering i nær realtid til industrivirksomheder. Den decentrale arkitektur ved edge computing betyder, at computerkraft kan udnyttes tættere på, hvor data genereres – dvs. hvor enheder er placeret i en industriel produktion. …. (læs mere her)