AI

Apps

Google udruller funktionen Search Live til danske brugere

27. marts 2026 Lars Bennetzen
Google er i gang med at udrulle funktionen Search Live til danske brugere samt resten af verden. Den nye tilføjelse til Googles AI-tilstand giver mulighed for at foretage verbale søgninger og føre en samtale med søgemaskinen. Søgningen foregår ved at trykke på “Live”-ikonet i Google-appen til Android og iOS, hvorefter brugeren kan tale direkte til appen og modtage svar via lyd. Herfra er det muligt at stille opfølgende spørgsmål eller klikke sig videre til relevante websteder. I forbindelse med udvidelsen implementerer Google samtidig en ny lyd- og stemmemodel for at gøre interaktionen mere naturlig. En central del af opdateringen er muligheden for at dele telefonens kamera i realtid. Peger man kameraet mod et specifikt objekt, for eksempel en fejlmeddelelse på et elektronisk apparat, analyserer Search Live billedet og afgiver svar baseret på indholdet. Funktionen er også integreret i Google Lens, hvor kameradelingen starter automatisk ved et tryk på “Live”. Ifølge Google er funktionen designet til at fungere som et praktisk redskab i situationer, hvor hænderne ikke er frie. Dette omfatter indhentning af informationer om vartegn på rejser, vejledning til tilslutning af kabler og porte eller hjælp til madlavning. Mange af os søger på nettet i situationer, hvor det faktisk er ubelejligt at skrive. Mens vi laver mad, midt i en reparation eller på ferie med familien. Search Live kombinerer stemme, kamera og AI i én søgeoplevelse, så folk har nemmere adgang til information. Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark. Live-søgning er nu tilgængelig via Google-appen på tværs af Android …. (læs mere her)
Nyheder

Danskerne bruger AI flittigt, men mangler grundlæggende undervisning

20. marts 2026 Lars Bennetzen
Kunstig intelligens arbejder i baggrunden på alt fra smartphones til søgemaskiner, og teknologien er i dag en integreret del af hverdagen for de fleste. En undersøgelse, som Norstat gennemførte for Samsung Danmark i slutningen af 2025 i forbindelse med lanceringen af Galaxy S26-serien, tegner et billede af en befolkning, der i stigende grad tager teknologien til sig, men som mangler fundamental viden om dens funktioner. Ud af undersøgelsens 1.005 respondenter angiver 54 %, at de anvender AI-baserede funktioner oftere i dag, end de gjorde for et år siden. På trods af den øgede brugsfrekvens er det kun 19 %, der har modtaget undervisning i, hvordan kunstig intelligens reelt fungerer og bør anvendes. Det udgør en stigning på blot 4 %-point sammenlignet med året før. Vi står i et paradoks, hvor AI er blevet allemandseje, men forståelsen halter bagefter. Det betyder, at mange bruger avanceret teknologi uden at kende dens muligheder, begrænsninger eller konsekvenser. Søren Rinnov Østergaard, landechef i Samsung Danmark. Udbredt mangel på viden Undersøgelsen viser desuden, at 48 % af de adspurgte i høj grad, og 31 % i nogen grad, savner viden om de bagvedliggende mekanismer for kunstig intelligens. Denne mangel på digital dannelse dækker over alt fra datasikkerhed til kildekritik og ansvarsfuld brug. Ifølge repræsentanten fra Samsung kalder udviklingen på handling for at sikre et bredt kompetenceløft: AI former allerede den måde, vi arbejder, kommunikerer, undervises og træffer beslutninger på. Derfor er det afgørende, at vi som samfund investerer i oplysning og uddannelse – ikke kun for …. (læs mere her)
Nyheder

Kunstig intelligens skaber en tydelig generationskløft i Danmark

13. marts 2026 Lars Bennetzen
Udviklingen inden for kunstig intelligens går stærkt, men det er langt fra alle aldersgrupper, der følger med i samme tempo. En rundspørge, som Norstat har foretaget for Samsung Danmark i slutningen af 2025, viser en markant forskel på, hvordan unge og ældre danskere forholder sig til teknologien. Blandt danskere over 56 år er der et udtalt ønske om at forstå mekanismerne bag den kunstige intelligens. 57 % i denne aldersgruppe angiver, at de i meget høj grad mangler viden på området. Det repræsenterer en stigning på 16 %-point sammenlignet med året før. Undersøgelsen vidner om en stigende erkendelse blandt de ældre af, at kunstig intelligens får betydning for deres hverdag, men også om en usikkerhed i forhold til, hvordan teknologien faktisk virker. Det stiller krav til brugervenligheden af kunstig intelligens – både i de løsninger, der tilbydes i dag, men også i hverdagsprodukter som fx smartphones, hvor kunstig intelligens i høj grad er blevet en integreret del af brugeroplevelsen. Søren Rinnov Østergaa, landechef i Samsung Danmark Unge integrerer teknologien i hverdagen I den modsatte ende af aldersskalaen er billedet et andet. De 18-34-årige er den gruppe, der er mest åben over for at implementere teknologien i hverdagen. Hele 62 % af de unge forventer at bruge kunstig intelligens til arbejdsrelaterede opgaver, hvilket er mere end en fordobling i forhold til de ældre, hvor tallet er 25 %. Samme mønster gør sig gældende uden for arbejdstiden. 53 % af de 18-34-årige vil benytte teknologien til personlige opgaver, og 54 % bruger …. (læs mere her)
Nyheder

Ekspert advarer: Børns AI-data kan lagres for altid

10. marts 2026 Lars Bennetzen
Brugen af kunstig intelligens er udbredt i Danmark. En analyse fra Dansk Erhverv viser, at mere end halvdelen af danskerne anvender sprogmodeller. Blandt de 18-29-årige er tallet oppe på 84%. Samtidig indikerer et studie fra Aarhus Universitet, at cirka hver syvende gymnasieelev har ført vennelignende samtaler med en chatbot. Den stigende brug blandt børn og unge vækker imidlertid bekymring hos Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet. Han peger på, at de indtastede oplysninger kan blive gemt og genbrugt flere år ud i fremtiden. Generelt deler vi – børn og voksne – ukritisk alt for mange oplysninger, og der er ikke rigtig nogen, der forstår præcist, hvor meget data der indsamles. Det akkumulerer gennem et langt liv, og det bliver ikke slettet, og det kan misbruges. Jens Myrup Pedersen. Han understreger, at oplysningerne i yderste konsekvens kan bruges til at opbygge detaljerede profiler. Børn deler ofte personlige oplysninger uden at forstå konsekvenserne, og især over for børn har vi en forpligtelse til at passe på. Selv tilsyneladende uskyldige oplysninger om for eksempel skole, familie og følelser kan bruges til at opbygge detaljerede profiler over tid, som kan få konsekvenser senere i livet. Det man har delt med en AI, kan eksempelvis i princippet bruges til afpresning i de forkerte hænder. Jens Myrup Pedersen. Udfordringer med GDPR uden for EU Langt størstedelen af de populære chatbots drives i dag af udenlandske teknologivirksomheder. Det skaber ifølge professoren udfordringer med gennemsigtigheden omkring databehandlingen. Der er svært at håndhæve GDPR-kravene, …. (læs mere her)
Nyheder

Danskernes brug af kunstig intelligens vokser trods skepsis

5. marts 2026 Lars Bennetzen
I slutningen af 2025 gennemførte Norstat en landsdækkende rundspørge for Samsung Danmark for at kortlægge danskernes forhold til kunstig intelligens. Resultaterne peger på en tydelig tendens: Mens brugen af teknologien stiger markant, vokser utrygheden tilsvarende. Hele 54 % af danskerne oplyser, at de bruger kunstig intelligens mere end for et år siden. Væksten ses tydeligt på arbejdspladserne, hvor 46 % nu anvender teknologien mod 32 % i en tilsvarende måling fra 2024. Samme udvikling gør sig gældende i fritiden til hobbyopgaver og kreativ udfoldelse, hvor andelen af brugere er steget fra 26 % til 47 %. Danskerne har over en bred kam taget kunstig intelligens meget hurtigt til sig, både når det gælder opgaver i privaten og på arbejdet. Det er ikke mærkeligt, for kunstig intelligens har for langt de fleste virksomheder og almindelige danskere store anvendelsesmuligheder. Søren Rinnov Østergaard, landechef i Samsung Danmark Stigende frygt og manglende viden Trods den øgede integration i hverdagen svarer 42 % af de adspurgte, at de er bange eller skeptiske over for den nye teknologi. Det er en stigning på 4 %-point sammenlignet med 2024. Rundspørgen peger på, at uvidenhed kan spille en afgørende rolle for utrygheden. Næsten halvdelen af danskerne, 48 %, mangler viden om kunstig intelligens, og kun 19 % har modtaget konkret undervisning på området. Vi står i et paradoks, hvor kunstig intelligens er blevet allemandseje, men forståelsen halter bagefter. Det betyder, at mange bruger avanceret teknologi uden at kende dens muligheder, begrænsninger eller konsekvenser. Vi er som samfund nødt …. (læs mere her)