Nyheder

Så er Acer klar med ny gaming laptops

Det er Nitro 5 gamingserien der har fået tilført en ny gaming laptop. Maskinen kommer med 8. generation af Intel Core i7 og i7+. Den nyeste 15” Nitro 5 lover samtidig forbedret hastighed og højere effektivitet for at sikre gameren den bedste oplevelse når han spiller. Maskinen har også den nye Intel Optane-hukommelse der giver bedre reaktion og load-tider. Grafikken leveres af Nvidia GeForce GTX 1050 Ti, og det skulle give en mere levende grafik og hurtigere rendering, bedre tekstur og dynamisk lys. Den er udstyret med op til 512GB NVMe PCIe SSD-lager så der er både masser af plads og hastighed på opstarten. Hukommelsen er på 32GB DDR4-hukommelse, hvilket betyder at der er en 20% mindre strømforbrug end ved DDR3, og så er der indbygget en CoolBoost-teknologi der justerer blæseren til den optimale ydelse. Skærmen på den nye gaming-laptop er, som før nævnt, på 15” eller rettere 15,6” og i fuld HD og skærmen er af typen IPS, hvilket er med til at give den et ekstra klart skærmbillede. Acer har lagt Dolby Audio Premium ned i maskinen, og deres egen Acer TrueHsarmony-technology, for at give spillerne så god og levende en lyd som muligt. Om det virkelig giver en ekstra god lydoplevelse må vi så vente med at se til den kommer til test her på redaktionen. Nitro 5er udstyret med Intel Wireless-AC 9560 2×2 802.11ac trådløst netkort, og det skulle meget gerne give en gigabit-ydelse, som igen er en fordel for gameren. Masser af porte, blandt andet …. (læs mere her)
Macbook Pro
Nyheder

Apple på vej med MacBook Pro med OLED berøringsstripe og Touch ID

Rygterne har verseret et stykke tid om den kommende lancering af nye MacBooks. Denne gang skulle det være kode inden i det nye MacOS Sierre der viser hvad vi kan forvente at få at se i morgen. Hvis det viser sig at være sandt så vil den nye OLED berøringsstribe muligvis blive kaldt for Magic Toolbar, og have inkluderet en Touch ID fingeraftrykslæser. Meningen er naturligvis at det skal understøtte Apple Pay, så du hurtigt kan tjekke ud af en webshop, i stedet for at godkende med din iPhone eller Apple Watch. Hvis de lækkede billeder står til troende, så giver den nye berøringsstribe en lille udfordring. Den erstatter nemlig de funktionstaster der normalt sidder i toppen af tastaturet. Det giver en speciel udfordring i de tilfælde, hvor du har brug for esc-tasten. Hvordan Apple vil løse det problem bliver spændende at se. Der skulle også komme højttalere i toppen af laptoppen på 13”-modellen, lidt som det vi kender fra 15”-modellen i dag. Det er stadig et åbent spørgsmål om der kommer en usb-c-port, og vi ved heller ikke hvilken hardware de bliver udstyret med. Men i morgen bliver det afsløret, og her på redaktionen glæder vi os rigtig meget til at se, hvad Apple kan fremvise.