Apple på vej med MacBook Pro med OLED berøringsstripe og Touch ID

Ifølge engadget.com vil morgendagens lancering bekræfte rygterne om de nye MacBook Pro. Vi skulle derfor få en OLED berøringsstibe og Touch ID

Rygterne har verseret et stykke tid om den kommende lancering af nye MacBooks. Denne gang skulle det være kode inden i det nye MacOS Sierre der viser hvad vi kan forvente at få at se i morgen.

Hvis det viser sig at være sandt så vil den nye OLED berøringsstribe muligvis blive kaldt for Magic Toolbar, og have inkluderet en Touch ID fingeraftrykslæser.

Meningen er naturligvis at det skal understøtte Apple Pay, så du hurtigt kan tjekke ud af en webshop, i stedet for at godkende med din iPhone eller Apple Watch.

Hvis de lækkede billeder står til troende, så giver den nye berøringsstribe en lille udfordring. Den erstatter nemlig de funktionstaster der normalt sidder i toppen af tastaturet. Det giver en speciel udfordring i de tilfælde, hvor du har brug for esc-tasten. Hvordan Apple vil løse det problem bliver spændende at se.

Der skulle også komme højttalere i toppen af laptoppen på 13”-modellen, lidt som det vi kender fra 15”-modellen i dag.

Det er stadig et åbent spørgsmål om der kommer en usb-c-port, og vi ved heller ikke hvilken hardware de bliver udstyret med. Men i morgen bliver det afsløret, og her på redaktionen glæder vi os rigtig meget til at se, hvad Apple kan fremvise.

Kommentar til artiklen?