Nyheder fra gl. site

TT0036: Kan high-end designet elektronik og miljøbevidsthed hænge sammen?

Vi er omgivet af gadgets i hverdagen, vi er storforbrugere af elektronik og det er med til at gøre vores hverdag lettere og mere behagelig. Men produktion af elektronik kan være en klimamæssig dyr, ikke mindst jo større og mere avancerede produkterne bliver. Jeg har snakket med Bang & Olufsen om, hvorvidt det er muligt at designe high-end-elektronik og stadig have fokus på klimaet, og måske endda nedbringe klimaaftrykket. I denne udgave af Tech-Talk fortæller Mads Kogsgaard Hansen om, hvordan den danske producent arbejder på at nedbringe deres del af CO2-udledningen og stadig fremstille produkter af høj kvalitet og i deres kendte design.
Nyhedsbrev

TEST: Beosound A5 er flot og elegant, men lyden mangler lidt fylde

Der er ingen tvivl om, at Beosound A5 lever op til alle mine designforventninger. Bang & Olufsen er kendt for deres nordiske design-linje, og det lever Besound A5 fuldkomment op til. Den findes i to forskellige designs, men begge er skønt nordiske, ikke mindst den version jeg havde til test, der kaldes for Dark Oak, og som et et mørkt design, med træ på forsiden – flot og elegant og en vil pynte i en hver stue den måtte stå i. Men allerede ved installationen af højttaleren falder vi ned i et problem jeg har med rigtig mange højttalere og headsets. Nemlig at det er nødvendigt med en konto hos producenten – i dette tilfælde Bang & Olufsen – før jeg kan bruge min nye, dyre, højttaler. Bang & Olufsen er ikke de eneste der gør sig skyldige her, mange højttaler- og headsetproducenter gør det samme, men det gør det ikke mindre irriterende. Nu har jeg for længst måtte oprette en konto hos Bang & Olufsen for at teste deres produkter, så de havde allerede fået mine data, og jeg kunne logge på kontoen via app’en og komme videre med at sætte Besound A5 op. Den proces skal have ros, for den er virkelig let og elegant. Så snart jeg havde tændt højttaleren, dukkede den op i app’en, og så kunne jeg bruge højttaleren sammen med min smartphone. Jeg valgte i første omgang at bruge højttaleren uden nogle former for indstilling eller justering af lyden. Alt andet end lyden Men …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

IFA 2022: Beosound Theater – en soundbar med store ambitioner

I går, to dage før IFA 2022 officielt åbner, præsenterede Bang & Olufsen, deres helt nye soundbar, Beosoundbar Theater. De oplyste at den er skabt med ambitionen om at være verdens mest kraftfulde og imponerende soundbar. Samtidig har de ønsket at skabe et highend design, der både skal forkæle brugerens sanser og forvandle deres dagligstue til en rendyrket hjemmebiograf. En af de pointer Bang & Olufsen var fremme med, var at en soundbar ikke behøver være en stor sort boks med ledninger hængende over alt. Herudover har Beosound Theater muligheden for at levere surround sound, og der kan kobles 16 eksterne højttalere til, og den har et nyt bas-styringssystem, der gør at en subwoofer ikke skulle være nødvendig. Beosound Theatre er udstyret med med 12 drivere og to specialfremstillede 6,5″ bas-højttalere, som giver et lydtryk på op til 112 dB, hvilket skulle være et af de højeste på markedet. Dette skaber en kraftfuld og fængslende film- og lydoplevelse, der tryllebinder sanserne.  Med udgangspunkt i B&Os Beam Width Control og Beam Direction Control, som B&O udviklede til højttaleren Beolab. Hvor de fleste soundbarer sender bassen til den kraftigste højttaler, som normalt er subwooferen, arbejder alle højttalerenheder på Beosound Theatre sammen som én enkelt enhed. Det sikrer, at højttalerne altid er tilpasset hinanden og rummet.  Beosound Theatre er baseret på Bang & Olufsens princip om at forlænge hvert enkelt designs levetid til gavn for både den enkelte bruger og klimaet. Derfor er soundbaren bygget op i udskiftelige moduler, hvor teknologien løbende kan opdateres, og fx kan selve fronten også skiftes ud. Aluminium-‘vingerne’ kan ligeledes udvides, hvis du på et senere …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Nyt alsidigt in-ear-headset fra Bang & Olufsen

Det nye headset har fået en markant designopgradering, er vand- og svedresistent, og så skulle det have fået tunet lyden op, fået bedre aktiv støjreducering og en mere komfortabel pasform. Den danske lydproducent lover at Beoplay EX er designet til at være en del af brugernes hverdag, og et der kan bruges til både træning og fritid. Bang & Olufsen skriver selv i deres pressemeddelelse, at det er designet til at til fuld koncentration med ANC og høj opkaldskvalitet til onlinemøder, på farten og med de seneste nyheder i ørerne. Beoplay EX har, udover den adaptive aktive støjreduktion, op til 8 timers spilletid, og yderligere 20 timer i etuiet. Det er certificeret IP57, hvilket gør det vand- og svedresistent – så ikke noget med at tage det på svømmeturen, ok? – og så understøtter det Bluetooth 5,2. Headsettet har indbygget seks mikrofoner, der skal sikre en høj opkaldskvalitet, det har multipoint-forbindelse, så du kan forbinde headsettet til to enheder på samme tid. Etuiet er fremstillet i aluminium i praktisk lommestørrelse, og det er den danske designer, Thomas Bentzen, der står bag det spændende design. Headsettet kommer på gaden i slutning af maj, og får en pris på 2.999 kroner – alt efter, hvor du køber det.
Headsets og højttalere

Bang & Olufsen lancerer gaming headset

Beoplay Portal er en ny version af et klassisk headset fra danske Bang & Olufsen. Headsettet kan bruges på flere platforme, og så lover producenten at det har en batterilevetid på helt op til 42 timer. De fleste gaming-headset har en mikrofonarm indbygget, men den er fjernet i dette headset. I stedet er der en række indbyggede mikrofoner der skulle overflødiggøre den fysiske mikrofonarm. Derfor mener Bang & Olufsen da også, at headsettet snildt kan bruges i hverdagen når du lige skal lytte til lidt musik, en podcast eller måske se en film. Headsettet har også indbygget ANC, og derfor skulle det også være godt til online møder eller konferencer. Jeg tænker dog at gameren næppe bliver lige så glad for denne funktion, for de fleste gamere vil gerne have en vis kontakt til omverdenen når de spiller. Lydprofilen skulle være tunet af B&Os akustikere, og skulle sikre et højt niveau af detaljer og nuancer, samt en præcis lyd, hvilket er noget de fleste gamere ønsker. Headsettet er også udstyret med Dolby Atmos surround sound, og kommer med en ny 2,4GHz trådløs forbindelse og dongle, der skulle sikre en god, stabil og hurtig forbindelse mellem headset og pc eller PlayStation. Headsettet understøtter også bluetooth, så det derigennem er muligt at bruge det sammen med mobiltelefonen. Her er et par tekniske detaljer om headsettet: Kompatibel med PC og PlayStation Vejer 279 gram Op til 42 timers spilletid Adaptiv aktiv støjreduktion Transparency Mode Bluetooth 5.1 Dolby Atmos til hovedtelefoner 3 års garanti …. (læs mere her)