Nyheder fra gl. site

Den klassiske lyd får et løft

Det nye headset fra Bang & Olufsen, Beoplay HX er et over-ear-headset, rettet mod folk der ønsker et mere klassisk udseende og ditto lyd. Bang & Olufsen lover at Beoplay HX har en god lyd, der er finjusteret af Bang & Olufsens ingeniører. Headsettet byder også på aktiv støjreduktion, en behagelig pasform og en batterilevetid på op til 35 timer med fuld skrue på både bluetooth og ANC, og hvis du slukke for ANC, ja så skulle du kunne trække op til 40 timers brug ud af headsettet. Beoplay HX kommer med en vægt på blot 285 gram, den nyeste generation af ANC, fire mikrofoner der skulle fjerne støj når du taler i telefon og to specialdesignede 40mm højtalerenheder med neodym magneter. Ørepuderne er designet i blødt lammeskin, der tilpasser sig ørets form, så du skulle kunne gå med den en hel dag. Headsettet er lige kommet i handlen, og prisen ligger på omkring 3.800 kroner.
Gadgets

TEST: To headset fra B&O på godt og ondt

Jeg har haft fat i to spændende headsets fra danske Bang & Olufsen, E8 3rd Generation og H9. Det første er et helt trådløst in-ear-headset og det andet er et over-ear-headset. Og hvor jeg som udgangspunkt er ret glad for begge, så er der altså også ting der generer mig ved dem. Men lad mig med det samme sige, at jeg klart er mest begejstret for H9 – det lille in-ear-headset har nogle problemer jeg ikke rigtigt kan leve med. Lad mig starte med designet, for begge headsets har et rigtig godt, og meget klassisk, B&O-design. Det store over-ear headset, H9, har et fedt design, hvor ørekopperne er fremstillet i et memory foam, hvor designerne har lagt et lækkert lammeskind henover. Samtidig er hovedbøjlen belagt med okselæder, hvilket alt i alt giver et superfedt design. E8 har et mere traditionelt design – hvor meget kan du også lige gøre med et in-ear-headset. Hvad jeg dog her er lidt ked af er, at de er ret store, og jeg har altså set, og hørt, væsentligt mindre headset, der stadig lyder fortrinligt. Når jeg har E8 i øret, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det mindre lidt om de gamle tegninger af Lucky Luke, hvor han har patroner i øret for at dæmpe lyden. Her har designerne så i stedet lagt lidt energi i selve etuiet, hvor det har fået en belægning i skind, der give det et ganske elegant udseende. Det ser da også pænt ud, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Bang & Olufsen forener bæredygtighed, god lyd og skandinavisk design

Den danske producent af audioudstyr, Bang & Olufsen, har lige lanceret en ny trådløs højttaler, Beosound Level, der er det første produkt i en større strategi, der sætter bæredygtighed i fokus – en strategi virksomheden håber kan smitte af på hele techbranchen. Bæredygtigt design forlænger levetiden Udviklingen inden for teknologi og design går hurtigt, og det betyder at mange ofte udskifter deres gadgets, og i dette tilfælde – højttalere, langt oftere end nødvendigt. Det har fået Bang & Olufsen til at gå i gang med, hvad de kalder, progressiv produktudvikling, og Beosound level er så det første produkt i denne kategori. Det er produceret i recirkulerede polymermateral og har et modulært design, som virksomheden håber kan inspirere resten af branchen til at tænke anderledes når det kommer til at forbruge teknik. Formålet med Level er, at forlænge højttalerens levetid ved nemt at kunne vedligeholde, udskifte batteri og opdatere softwaresystemet, så højttaleren løbende har de nyeste standarder. Samtidig har Bang & Olufsen planer om, løbende at lancere nye covers til fronten, så brugerne let kan udskifte dem. På den måde håber Bang & Olufsen at brugerne ikke behøver skifte højttaleren ud, hvis de skifter stil eller trænger til fornyelse. Skandinavisk design Beosound Levels skandinaviske design af Torben Valeur er skabt på B&Os egen fabrik i Struer. Højttaleren har en perleblæst alumininumsramme og naturlig egefiner, og her er tanken at det skal understrege højttalerens håndværk. Den fås forresten også i en version med mørkegråt tekstil fra danske Kvadrat. Også når det kommer …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Klassisk pladespiller bliver genopbygget

Der var en gang at alle hjem med respekt for sig selv, havde mindst et B&O-produkt stående. Og i pladespillerens storhedstid var Beogram 4000 et godt bud på et high-end produkt som entusiasterne nok havde stående. Nu er fabrikken i Struer så gået i gang med et nyt projekt, Classics initiativet. Det handler om at finde, restaurere og genopdage ikoniske produkter, og Beogram 4000 er det første i serien der kommer under kærlig behandling. Undernavnet Beogram 4000c Recreated Limited Edition er den det første produkt der bliver genoplivet, og med det skyder B&O gang i en kampagne der skal vise, at deres produkter er tidsløse når det kommer til lyd, design og håndværk. Bang &Olufsen har fundet 95 Beogram 4000-pladespillere, og de er blevet skilt ad og alle dele gennemgået af et hold teknikere. Alle komponenter er blevet gennemgået, testet, renset og, hvor det var nødvendigt, udskiftet med nye dele. De færdige, genopbyggede, pladespillere bliver så individuelt testet og indstillet så de skulle have den optimale lyd. Dem af os der er gamle nok til at huske så langt tilbage, husker godt det meget specielle design, blandt andet med den banebrydende tangential pick up-arm. Med de genopbyggede pladespillere er der sket ganske få ændringer, blandt andet er aluminiummet blevet poleret og anodiseret i en varmere champagnetone, og der er kommet en ny, håndlavet rammet af massivt egetræ, og så er der kommet et nyt støvlåg der beskytter afspilleren når den ikke er i brug. Men det er så også en …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Trådløs opladning til trådløst headset

Det er ikke noget nyt at have trådløse headsets – altså dem helt uden ledninger mellem ørepropperne, og Bang & Olufsen lancerede deres E8 tilbage i 2017. Men nu er de så klar med version 2, der meget passende har fået navnet Beoplay E8 2.0 (fantasifuldt, ikke?). De er en videreudvikling med forbedringer som Bang & Olufsen selv siger har været efterspurgt af deres community. Herunder har jeg sakset fra en pressemeddelelse, hvor Bang & Olufsen beskriver hvad du får i det nye headset: Oplader-etuiet i premium læder der er redesignet med en ny, mere eksklusiv form og leverer trådløs opladning for at gøre Beoplay E8 2.0 fuldstændig trådløse. Nu kan du oplade Beoplay E8 2.0 ved blot at placere etuiet på en trådløs opladerplade. Det trådløse oplader-etui indeholder nu tre fulde opladninger, som giver op til 16 timers spilletid. Dette er en forbedring i forhold til originalens 12 timer og er rigeligt til en hel dags sublim lyd på farten. En indikator på etuiets forside viser status for opladning, mens tre indikatorer på bagsiden viser, hvor mange opladninger der er tilbage i etuiet. På indersiden af oplader-etuiet er øretelefonerne nu omgivet af et smukt indlæg med enten børstet enkelt- eller dobbeltanodiseret aluminium, alt afhængig af farve. Det trådløse opladeretui har et USB-C-stik til at oplade øretelefonerne med et kabel. Trådløs opladerplade Sammen med det nye headset komme der så også en ny, trådløs opladerplade som kan bruges sammen med Beoplay E8.2.0. Opladerpladen er fremstillet i luksuriøse materialer som børstet …. (læs mere her)