Editors choice

TEST: Fed transportabel højttaler fra JBL

Musik behøver ikke kun blive nydt inde i huset. Fra tid til anden kan det være rart, eller nødvendigt, at tage musikken med sig. Det er dog ikke alle højttalere der er lige gode til denne opgave, men JBL Flip 6 leverer varen uden problemer. Men inden jeg går videre, så vil jeg godt lige anholde om, at hvis du spiller musik udendørs, så tag hensyn til naboer og ikke mindst naturen. Med de ord, så skal der lige falde et par ord om designet af Flip 6. Den ligner stort set alle andre højttalere i Flip-serien, og det er altid rart at føle sig hjemme. Den er rund og aflang, og udstyret med to store passive radiatorer i hver ende, der virkelig kan flytte en masse luft når bassen skal lyde. Herudover er den dejlig holdbar, og med en IP67-certificering, tåler den både støv og vand, så meget som at den kan ligge under vand på 1 meters dybde i op til 30 minutter. Jeg er dog ikke sikker på at jeg selv ville placere min højttaler under vand så længe – men det er fedt at vide, at den ikke går i stykker, hvis jeg taber den ned i poolen. Den er også robust nok til at tåle at blive tabt eller rulle ned fra bordet, hvilket kan være godt specielt senere i løbet af festen. Den parres let med en smartphone ved at klikke på bluetooth-symbolet, og hvis den skal kobles sammen med en anden mobil, så …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Et underligt headset

Creative Zen Hybrid er et såkaldt over-ear-headset med indbygget Hybrid Active Noise Cancellation. Umiddelbart er det et rigtig fint headet med mange spændende funktioner og muligheder. Det er designet til at have på hele dagen, og den hybride aktive støjreduktion skulle sikre at du både får god lyd når du afspiller musik, og når du taler i telefon. Herudover har Creative designet headsettet så det ser rigtig flot og eksklusivt ud. Det skal Creative have ros for – når man skal sidde med et over-ear-headset på, er det rigtig rart at det også er flot ud. Herudover er det designet så det kan folde sammen og puttes ned i en lille pose der følger med. Den del sætter jeg også stor pris på. Men alt er stadig ikke godt ved designet. Fordi Creative har ønsket at ramme et segment der ønsker et headset til under 1.000 kroner, har de været nødt til at gå på kompromis med materialerne. Det betyder at vi her har et headset der virker meget skrøbeligt. Det rasler når man tager fat i det, og jeg er lidt nervøs for om det går i stykker når jeg bruger det. Herudover kan det være lidt besværligt at indstille bøjlen over hovedet, den virker meget stram. Men det skal heldigvis ikke gøres alt for mange gange. Direkte på headsettet er der knapper til at skrue op og ned for lyden og at slå ANC til og fra. Man kan altid diskuttere hvor de skal placeres, og personligt synes …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Sony lancerer tre nye X-Series-højttalere

Sony har lige lanceret tre nye bærbare højttalere: XG300, XE300 og XE200. Alle tre modeller kommer med dynamisk lyd, et kraftfuldt lydtryk og en intensiv bas, alt imens de er lette at bære, så du altid kan dele musikken med dem omkring dig. Med XG300 lover Sony dyb bas, som den du oplever på klubben og en klar lyd med høj frekvens via de integrerede diskanthøjttalere og MEGA BASS-funktioner. Med LIVE SOUND-funktionen kan du desuden genskabe den unikke atmosfære fra liveoptrædener og genopleve dine yndlingsnumre. Og ønsker du at sætte ekstra farve på festen, skal du blot tænde for XG300s indbyggede belysning, der lyser lokalet op i takt med musikken. Med XE300 og XE200 når lyden ud til alle gæsterne via Sonys Line-Shape Diffuser-teknologi. Line-Shape Diffuser-teknologien er inspireret af de lydsystemer, der anvendes til professionelle koncerter og fordeler lyden ensartet samtidig med, at den også når bredere og længere ud, så både du og dine venner kan danse med til yndlingsnumrene. Med det anbefalede lodrette layout på XE300 og XE200 får du alle lydfordelene fra Line-Shape Diffuser. Højttalerne kan nemlig både placeres vandret og lodret, alt imens du kan nyde stereolyd ved at anvende Sony | Music Center-appen. Vær med på beatet Med et kompakt design er de tre højttalere nemme at tage med på farten. XE200 kommer også med en multifunktionel strop, som gør, at den kan hænges på alt – om det er på rygsækken, om håndleddet eller på en gren, så du altid kan have din yndlingsmusik lige ved din side. Desuden kommer XG300 med et justerbart greb, der gør det nemt at tage højttaleren med …. (læs mere her)
Gold

TEST: OnePlus Nord Buds – fedt lille headset

Vi ser alt for ofte at et billigt headset ikke leverer en alt for god lyd, en dårlig komfort eller begge dele. Men OnePlus har lige vist at det ikke behøver være tilfældet. De har lige lanceret et headset i deres Nord-serie, der er den del af deres ‘billige’ produkter. OnePlus Nord Buds er et helt trådløst in-ear-headset, og du kan få det til under 400 kroner, hvilket i sig selv er ret imponerende. Men lad os lige starte med designet af såvel etui som selve headsettet. For materialevalget lader ingen tvivl tilbage – det er et discound-headset. Headset og etui virker meget plastik-agtigt, og jeg har ikke i tvivl om at låget ville gå i stykker, hvis jeg var lidt for voldsom med at åbne det. Etuiet er også rimelig stort og lidt klodset, og ørepropperne føles ligeledes lidt plastikagtige. Men igen – headsettet koster lige under 400 kroner, og det er klart nødvendigt at skære ned nogle steder. God lyd Headsettet har nogle ganske fine tekniske specifikationer, ikke mindst 12,4mm titanium-drivere, hvilket peger hen på en god lyd. Herfra gik jeg så i gang med selve testen. Jeg lyttede til forskellige typer musik i headsettet, samt lidt film, og jeg blev ret hurtigt begejstret over lydkvaliteten i headsettet. Der var en virkelig god bas, der gav en fed bund i lydbilledet, og en mellemtone der gav en følelse af at musikken var hele vejen rundt om dig. Diskanten var skarp og helt på plads hvor den skulle være. …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Nu skal vi se tv med in-ear-headset på

Normalt er det en social oplevelse at se tv, det er noget vi gør sammen. Ser film, nyder musik eller gamer – husaltret er et sted der samler os. Men et nyt produkt fra Sennheiser, deres helt trådløse in-ear-headset, TV Clear, udfordrer den opfattelse. Det nye headset skulle give en stor klarhed i de dialoger der finder sted på skærmen foran dig. Samtidig skulle det have en lav latenstid til alle tv med optisk eller analog udgang. Det kan forresten også tilsluttes enheder som tablet og smartphone via bluetooth, så du kan bruge dem når du ser film på dem – eller modtager opkald fra din smartphone. Men tilbage til tv-delen, for det er her Sennheiser har fokus. De skriver i en pressemeddelelse, at TV Clear lader dig nyde underholdning fra tv’et på din måde. Du kan vælge mellem fem forskellige niveauer af kalrhed i talen, og give dig op til 20 dB af høj-frekvent forstærkning. Du kan også sætte dit personlige lydniveau i headsettet, så du hører lyden i den styrke du foretrækker, uanset om hvad andre har af lydstyrke på tv’et. Sennheiser skriver ikke direkte at du både kan have lyd i headsettet og på tv’et samtidig, men bemærkning om at lydstyrken i headsettet er uafhængig af, hvad andre har (samtidig) på tv’et, tyder på at det er muligt. Et in-ear-headset vil dog altid betyde, at du isolerer dig fra omverdenen, hvilket Sennheiser tydeligvis er opmærksom på. De har nemlig sikret at headsettet har en tilstand, Ambient Awareness, …. (læs mere her)