Headsets og højttalere

Nyt trådløst headset til gameren fra Logitech

Det er ikke så længe siden at Logitech G, et af Logitechs mange brands, sendt deres nyeste trådløse headset, Astro A30 på gaden. Headsettet er udstyret med en 40mm driver/højttaler, aftagelig boom-mikrofonarm, og det understøtter Logitech Lightspeed 2,4GHz samt Bluetooth. Logitech fortæller at det fungerer til både PlayStation 4, PlaySTation 5, Xbox, XB Series X|S, Nintendo Switch, pc. mobile, iOS og Android – hvilket stort set dækker alle platforme du gamer på. En lille finurlighed ved headsettet er, at du kan lytte til lyden fra spillet på din PS5 via Lightspeed-forbindelsen, mens du streamer musik til headsettet fra f.eks. Spotify. Derudover kan du tilslutte en enhed, f.eks. Switch, via et 3.5mm aux stik. Hvem der så end måtte have brug for det ved jeg ikke lige. Men det er da meget sjovt. Logitech lover at headsettet er designet som et slankt headset, og som stadig skulle være holdbart og robust. A30 har både en aftagelig boommikrofon og en indbygget mikrofon, så du altid kan tale i det når du gamer. Det skulle også levere en afbalanceret HiFi-lyd og en batterilevetid på over 27 timer og lav latenstid. Prisen er omkring 1.900 kroner, og er på markedet her i løbet af oktober.
Nyhedsbrev

TEST: Galaxy Buds2 Pro er et fedt headset, til Samsung mobiler

I forbindelse med lanceringen af deres nye smartphones, sendte Samsung også deres nyeste headset, Galaxy Buds2 Pro på gaden. Denne gang har de da også vist, at de kan fremstille et headset der er både behageligt og med rigtig god lyd. Men det er altså ikke helt problemfrit, hvilket jeg kommer tilbage til. Samsung har holdt designet i stil med de forgående versioner, men de har dog oppet elegancen en anelse. Kurver og linjer er runde og flotte, og alt i alt er det et virkelig flot og elegant lille in-ear-headset. Jeg er dog ikke helt så begejstret med materialevalget til etuiet – det virker som om det er væsentligt billigere end det Samsung har brugt til selve headsettet, og det ridser altså alt for let. Samtidig tiltrækker etuiet snavs hurtigere end børn i børnehaven, og det synes jeg bare er irriterende. Komforten skal dog roses – headsettet sidder virkelig godt i øret, og uanset hvor meget man hopper og springer, så bliver det siddende uden at være irriterende på nogen måde. Her har Samsung virkelig fat i den lange ende. For et par versioner siden introducerede Samsung en lille smart detalje ved deres headset – nemlig en lille ventil/kanal, der sikrer at der kan komme luft ud fra øret. Det betyder at der ikke kommer overtryk inde i øret, og det er med til at hæve komforten. Det har de holdt fast i med Buds2 Pro, og det er jeg ret glad for – for det er tydeligt med …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: JBL Tune Flex – god lyd, mærkelig pasform

Der er sendt rigtig mange headsets på markedet i år, helt som vi er vandt til. De fleste bruger et lukket design der sender lyden direkte ind i øret, og samtidig forsøger det at lukke af for ekstern lyd. Der findes nogle få der har et åbent design, men mig bekendt er der ikke rigtig nogen der har et kombineret design. Men det er så her Tune Flex fra JBL kommer i spil. For deres headset har to forskellige måder det kan sættes ind i øret på. Dels er der den velkendte silikonedut der forsegler øret, og derved skaber et musikrum direkte i øret, og lukker af for udefrakommende lyd. Så er der det åbne design, eller rettere det design der ikke bruger de silikonedutter der følger med. Der sidder en ganske lille silikonering på øreproppen for komfort, men ellers er det bare direkte ind i øret. Det betyder også, at der ikke er nogen form for forsegling, og derved er der direkte adgang til lyd udenfor øret. Det er en ganske fin ide, men det har en pris, hvilket jeg kommer tilbage til. I første omgang vil jeg gerne brokke mig over, hvor vanskeligt det faktisk var at tage den lille silikonering af, der sidder på øret. Det er nødvendigt at tage den af, for at sætte de forseglende silikonedutter på, og derfor var det ret irriterende at det var så svært at tage dem af. Der var heller ingen instruktioner til, hvordan de skulle tages af, og i …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Farvestrålende udendørshøjttaler med god lyd

Højttalere kan være mange, og i løbet af de sidste par år er der dukket stadig flere rigtig god mobile af slagsen op. Ultimate Ears, der forresten ejes af Logitech, har længe haft en lang række af dem på hylderne. Jeg har testet den nyeste i deres Wonderboom serie, den har fået nummeret 3, og udmærker sig ikke mindst ved at være meget farvestrålende. Ikke noget med neutrale farver her, næ der er fuld smæk på farverne, og det er faktisk ret forfriskende at se. Wonderboom 3 har samme udformning/design som vi kender fra tidligere Wonderboom højttalere, og på samme måde som forgængerne tåler den vand, vind, sand, støv og hårdfør behandling. I toppen af højttaleren er der tre knapper, en til at tænde for højttaleren, en til at sætte den i parringstilstand og en til at starte og stoppe for musikken – eller besvare et opkald, hvis du ønsker at bruge højttaleren til det. I bunden af højttaleren er der en enkelt knap der bruges til at sætte den i ‘udendørstilstand’, hvilket skulle give dig bedre lyd når du bruge højttaleren – ja udendørs. Mere om den lige om lidt. Endelig er der to meget store knapper på ‘forsiden’ af højttaleren – en plus og et minus – der bruges til at justere lydstyrken. Let og enkelt. Jeg udsatte højttaleren for lidt af hvert i min test – ikke mindst en tur i vand og adskillige kasteture. Og den del af testen klarede højttaleren uden problemer. Den er let …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Jabra gør det, næsten, igen…

Det er ikke så længe siden Jabra lancerede deres nyeste skud på stammen af headsets i deres Elite-serie, Elite 5. Headsettet blev sendt på gaden i forbindelse med gadgetmessen IFA i Berlin, og allerede ved lanceringen blev det berømmet af stort alle der fik fat i det. Jeg har testet det siden før lanceringen, og selvom jeg langt hen ad vejen er ret glad for headsettet – der er fed lyd og imponerende støjreduktion – så skuffer det altså når det kommer til komforten. Selvom Jabra holder fast i gennemtestet succes omkring designet, så ændrer de dog lidt fra version til version af deres in-ear-headsets. Det gælder også med Elite 5, hvor Jabra har givet det nye headset et lidt mere elegant udseende, og de har gjort det en anelse mindre, så det virker mere diskret. Jeg er rigtig glad for det nye design, og ret overrasket over, at det stadig er muligt at ændre så meget på design af de små headsets, at det faktisk ses tydeligt. Spændende teknologier Jabra har dog også ændret på pasformen i forbindelse med det nye design, og desværre ikke til det bedre. Næsten lige så længe jeg har testet Jabra-headsets, har jeg haft det godt med deres pasform. Det har aldrig været nødvendigt for mig at skulle lede efter præcist den silikonedut der passer bedst, og jeg har kunne bruge dem i timevis uden irritation. Men tingene ser altså anderledes ud med Elite 5. Umiddelbart passede det fint ind i øret på mig, …. (læs mere her)