Guides

8 nyttige tips til Google Chrome

Bruger du Chrome i timevis hver eneste dag enten på arbejdet eller privat, Så har vi her otte tips fra it-sikkerhedseksperten Janus R. Nielsen fra it-firmaet AnyTech365. 1. Boost dine Google-søgninger Hvis du vil spare tid, når du søger på nettet, kan du afgrænse dine Google-søgninger til et specifikt domæne ved at skrive ”site:domæne.dk”. Leder du efter en bestemt artikel eller et emne, fx om Elgiganten har tilbud på en iPad Air 2, kan du indtaste denne sætning i adressefeltet: site:elgiganten.dk + iPad Air 2. 2. Gem alle åbne faner i en mappe Et nyttigt trick til dig der har flere forskellige faner åbne samtidig, hvor du ønsker at gemme alle sammen, så du nemt og hurtigt kan fortsætte hvor du slap. Tryk på Ctrl+Shift+D (Cmd+Shift+D hvis du har en Mac). Her gemmer du alle de åbne faner som et bogmærke i en mappe. Når du så er klar til at åbne dem igen, højreklikker du på mappen og trykker på ”Åbn alle bogmærker i nyt vindue”. 3. Smarte genveje Ctrl/Cmd+L – Markerer al teksten i adressefeltet. Ctrl/Cmd+T – Åbner en ny fane. Ctrl/Cmd+W – Lukker nuværende fane. Ctrl/Cmd+Shift+T – Genåbner fane, som du lukkede ned sidst. Ctrl/Cmd+Shift+B – Viser eller skjuler feltet med bogmærker. Ctrl/Cmd+Shift+Delete – Åbner fanen, hvor du kan rydde din browser-historik. 4. Luk lynhurtigt flere faner Når du har surfet længe og fanerne er ved at hope sig op, kan du højreklikke på en fane og vælge ”Luk alle andre faner”. Du slipper dermed for at …. (læs mere her)
Nyheder

Den nye Chrome-browser gør det sværere at bruge Flash

Adobe Flahs kommer vi til at døje med et lille års tid endnu, men med den nye version af Chrome-browseren bliver det ret kompliceret at bruge den. Chrome 76, som versionen hedder, blokerer Flash-elementer som standard, og lukker ned for alle Flahs-funktioner som standard. Det er muligt at åbne op for dem, men det er tydeligt at Google ikke ønsker at vi skal bruge Flash længere – hvilket er meget forståeligt, det er et sikkerhedsmæssigt sort hul. Men hvad mange vil elske og få vil hade er, at det ikke længere vil være muligt for websites at opdage når din Chrome-browser går i Incognito-tilstand. Det skulle umiddelbart ikke betyde det store, men der er rigtig mange websites, blandt andet flere store aviser, der tillader dig at læse f.eks. 3 daglige artikler gratis, men når du vil læse nr. 4, så rammer du en betalingsmur. Derfor bruger mange aviser den funktion, at de nægter dig adgang hvis du kommer i Incognito-tilstand. Hvis de ikke længere kan opdage det, så vil de heller ikke kunne forhindre dig i at læse alle de gratis artikler du vil, og tvinge dig over til deres betalingsmur. Men mon ikke der hurtigt vil komme en funktion der alligevel vil kunne opdage den nye, hemmelige, Incognito-tilstand? Nå ja – der er også kommet en forbedring til Dark Mode, for webudviklerne kan nu programmere deres website til automatisk at vise en mørk version af deres website, hvis du besøger sitet i Dark Mode-tilstand. Du kan læse mere om …. (læs mere her)
Nyheder

Microsofts browser, Edge, går Open Source og macOS-vejen

Rygterne har længe verseret, og i dag kan Techcrunch.com så bekræfte det: Microsoft Edge flytter over på Open Source-platformen Chromium, den samme platform som Google bruger til deres Chrome browser (navnet siger det stort set, ikke?). Når det er sket, så kan vi, ifølge Techcrunch.com, også forvente at se Edge på macOS, og selvom der er masser af browsere der allerede, er det jo altid rart med endnu et alternativ. Samtidig så har Microsoft oplyst, at Edge bliver koblet fra den almindelige Windows Update, så de kan udsende hurtigere opdateringer til deres næste version af Edge-browseren. Men lad nu være med at gå og tro, at det er noget der kommer til at ske natten over. Indtil videre er det udelukkende en hensigtserklæring. Microsoft har ikke skrevet så meget som en enkelt linje kode i skrivende stund – eller ikke noget kode som nogen udenfor Microsofts brandmure har fået lov til at se endnu. Men i løbet af 2019 skulle det ske – Microsofts EdgeHTML og Chakra forsvinder, og Blink og V8 overtager deres plads. Og det er et markant knæfald overfor Google og Chrome, og en klar blåstempling af at Chrome og Chromium er dagens de facto standard når det kommer til browsere. Der er heller ingen tvivl om, at Microsoft har været nødt til at gøre noget. Siden det blev gjort ulovligt at integrere browseren dybt i deres OS, har de mistet markedsandele, og i trit med at flere og flere udviklere flytter over på macOS-platformen, har det …. (læs mere her)
Nyheder

Anonym surf på nettet er ikke sikker surf

Der kan være mange årsaget til at surfe anonymt, som når man besøger en webside man ikke ønsker andre i husstanden skal vide at man besøger …, men en undersøgelse fra YouGov, på vegne af Stofa, viser også at mange bruger private-tilstanden i browseren, fordi den forventer at den også beskytter dem mod online trusler. Undersøgelsen viser nemlig, at knap en fjerdedel af dem, som jævnligt benytter privattilstanden, tror, at det er mere sikkert at surfe på nettet på den måde. Ifølge Stofa, der står bag undersøgelsen, kan det få alvorlige konsekvenser, hvis det betyder, at man er mere lempelig med sine sikkerhedsforanstaltninger: ”Vores undersøgelse viser, at mange danskere bruger browserens privattilstand, når de besøger websites, de ikke vurderer som sikre. Men man er ligeså udsat for online trusler såsom malwareangreb og andre former for hacking, når man surfer inkognito. Derfor er det stadig vigtigt, at man har et godt sikkerhedsprogram med antivirus,” advarer Dennis Gade fra Stofa. Din arbejdsgiver kan stadig kigge med Det er især mændene, der bruger browsernes privattilstand, når de surfer på nettet: 45 procent af mændene svarer i undersøgelsen ja til, at de nogle gange surfer anonymt, mens det samme kun gør sig gældende for 26 procent af kvinderne. Den private tilstand benyttes især ved besøg på pornografiske hjemmesider. For mænd (41 procent) og unge mellem 18-29 år (56 procent) er det den primære årsag til, at de nogle gange anvender privattilstanden. Det samme gælder kun for 21 procent af kvinderne, som primært benytter sig …. (læs mere her)