Business

Ny variant af Qbot-malwaren rammer nu virksomheder

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har netop offentliggjort deres seneste Global Threat Index for august 2020. Den viser, at en ny variant af den berygtede Qbot-malware, der så dagens lys første gang i 2008, er en af de ti største cybertrusler mod virksomheder lige nu. Den ny variant, der også går under navnene Qakbot og Pinkslipbot, giver hackerne nogle nye metoder til at angribe virksomhederne. Med denne variant kan de nu trække e-mails ud af offerets Outlook-klient og kopiere dem over til en ekstern server. Det giver hackerne mulighed for at overtage legitime mailkorrespondancer og sende spam via den inficerede bruger – og i sidste ende inficere andre brugere. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point i Danmark Topplaceringen på Check Points Global Threath Index bliver indtaget af Emotet-malwaren, der i juli måned genopstod efter flere måneders totalt fravær. I Danmark er Agent Tesla-malwaren den største cybertrussel mod virksomheder. Denne malware har været den største trussel mod danske virksomheder i tre måneder i træk.
Nyheder fra gl. site

Hackernes nye mål er skoleelever

Skolerne, universiteterne og andre undervisningstilbud er ved at blive fyldt med elever efter sommerferien. Den globale sundhedskrise gør dog, at mange stadig skal undervises digitalt, hvis en klasse bliver hjemsendt, eller der er for mange elever på et hold til at blive undervist i et fysisk lokale. På baggrund af en ny undersøgelse forudser sikkerhedsfirmaet Check Point, at ondsindede hackere vil udnytte, at skoleåret er startet igen. Undersøgelsen viser, at der over de seneste tre måneder er oprettet mere end 35.149 nye domæner, der knytter sig til skolestart, og af dem var 512 ondsindede, mens hele 3.401 var mistænkelige. Vores data viser en klar tendens; hackerne prøver at udnytte skolestarten og sundhedskrisen til at ramme intetanende elever og skoler. Dette er et globalt problem, der også kan ramme danske elever, da der stadig vil være en del, som skal undervises over nettet. Derfor er det også vigtigt, at der er fokus på cybersikkerhed fra både elever, forældre og skoler. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point i Danmark. Beskidte tricks kan skade børnene psykisk I løbet af første halvår af 2020 fandt Check Point flere sikkerhedshuller i software til undervisning over nettet. Til trods for at disse huller sidenhen er blevet lukket, vil der stadig opstå situationer, hvor elever kan blive ofre for ondsindede hackere. Vi har før set, at hackere foretager såkaldte ’Zoombombings’, hvor en person bryder ind i et møde over Zoom. Her er hackernes taktik at skræmme eleverne ved at dele ubehagelige billeder eller …. (læs mere her)
Business

Frygtet malware slå til igen efter fem måneders pause

Check Point Research har lige udgivet deres nyeste Global Threat Index for juli 2020, og her kan de se, at efter en pause på omkring fem måneder, har botnettet Emotet haft travlt – de er nu tilbage på førstepladsen på listen, hvilket betyder at de rammer fem procent af alle organisationer og virksomheder på et globalt plan. Emotets aktiviteter, der primært handler om at sende bølger af malwarespam kampagner ud, blev mindre siden februar, men i juli kom de så tilbage. Det var et mønster der blev observeret i 2019, hvor Emotet også holdt pause over sommeren, og så kom tilbage i september. I juli blev der sendt spammails ud der inficerede de uheldige med malware TrickBot og Qbot, der bruges til at stjæle bankoplysninger og som spredes i virksomheders netværk. Nogle af de malwarekampagner der blev sendt ud, indeholder ondsindede doc-filer med navne som ’form.doc’ eller ’invoice.doc’. Forskerne hos Check Point oplyser at de ondsindede dokumenter starter PowerShell som henter Emotet-kode fra eksterne websider og inficerer maskiner og tilføjer dem til botnettet. Forskerne hos Check Point Research advarer også at ’MCPower DVR Remote Code Execution’ er den mest almindelige udnyttede sårbarhed, der rammer 44% af alle organisationer på verdensplan, tæt fulgt af ’OpenSSL TLS DTLS Heartbeat Information Disclosure’, der rammer 42% af alle organisationer i verden. På tredjepladsen kommer så ’Command Injection Over http Payload’, der rammer 38% globalt.
Nyheder fra gl. site

Sådan har cyberkriminelle udnyttet sundhedskrisen i første halvår af 2020

Gennem de seneste måneder har der været flere beretninger om, hvordan hackerne nådesløst har udnyttet COVID-19 til at lokke medarbejdere hos virksomheder og organisationer i fælden. En ny Rapport fra Check Point Software Technologies giver nu et samlet overblik over, hvilke tendenser, der har præget trusselsbilledet det seneste halve år. Da der er tale om en periode i sundhedskrisens tegn, går rapporten, ”Cyber Attack Trends: 2020 Mid-Year”, bl.a. i dybden med, hvordan cyberkriminelle og politiske aktører har udnyttet COVID-19 pandemien til at ramme virksomheder og organisationer på tværs af mange forskellige brancher. Den dugfriske rapport viser, at corona-relaterede phising- og malwareangreb steg fra under 5.000 angreb per uge i februar til over 200.000 angreb per uge i slutningen af april. Desuden viser rapporten, at da flere lande i maj og juni begyndte at åbne mere op og lempe på restriktionerne, steg angreb, der ikke havde relation til COVID-19 med 34 procent sammenlignet med marts og april. Stigning i cyberkrigsførsel I løbet af det seneste halve år er der sket en kraftig optrapning af cyberkrigsførsel. Således viser Check Points rapport, at cyberangreb, der kom fra stater og nationer, steg i både antal og styrke. Disse angreb var bl.a. målrettet sundhedsvæsnet og humanitære organisationer, som f.eks. WHO, der selv rapporterede om en stigning på 500 procent i angreb mod sundhedsorganisationen. Ydermere afslører Check Points halvårs rapport, at hackere har fintunet deres teknikker til at ramme mobile enheder, så de kan undgå sikkerhedsforanstaltningerne i app-butikker som f.eks. Google Play Store.
Business

Alvorligt sikkerhedshul fundet i Windows Servere

Analytikere hos Check Point har identificeret et alvorligt sikkerhedshul, i Windows’ DNS-servere, der findes i samtlige versioner af Windows Server-operativsystemet fra 2003 til 2019. Hvis hackeren benytter sig af sikkerhedshullet, kan de anskaffe sig domæneadministrator-rettigheder, hvilket kan give dem fuld kontrol over virksomheder og organisationers it-systemer. Sikkerhedshullet, der har fået navnet SIGRed, opstår, hvis hackere sender ondsindede opslag til DNS-serveren, der kan give dem mulighed for at overtage hele virksomhedens DNS-infrastruktur. På den måde har de cyberkriminelle mulighed for at læse og manipulere brugernes e-mails og adfærd på internettet, fjerne tjenester, opfange brugerrettigheder og meget mere. Desuden anses sikkerhedshullet for at have en orme-effekt, hvilket betyder, at det spredes fra computer til computer, hvis hullet bliver udnyttet. Dermed kan én inficeret computer hurtigt blive til en superspreder, der inficerer resten af virksomhedens computere på få minutter. DNS, der ofte beskrives som internettets telefonbog, er en netværksprotokol, der oversætter domæner – som f.eks. www.checkpoint.com til ip-adresser. På den måde er DNS en stor del af de it-systemer, vi kender og bruger i dag. Efter Check Point har informeret Microsoft om dette sikkerhedshul, har Microsoft arbejdet på at lave et sikkerhedspatch, der netop er blevet frigivet. Microsoft har givet dette sikkerhedshul den højeste klassificering, CVSS:10.0, hvilket dækker over de mest alvorlige former for sikkerhedshuller. Et sikkerhedshul i en DNS-server skal tages meget alvorligt, for ofte betyder det, at de cyberkriminelle er meget tæt på at kunne trænge ind i en hel virksomheds it-systemer. Alle virksomheder – lige meget om de er store …. (læs mere her)