Nyheder fra gl. site

Farlig malwaretype spredes netop nu i danske virksomheder

I august ramte GuLoader-malwaren 4 pct. af alle danske virksomheder. Det viser den seneste Global Threat Index-rapport fra Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies. Dermed er GuLoader den største nuværende cybertrussel mod danske virksomheder. GuLoader-malwaren er særdeles farlig, fordi den bliver spredt via phishing-kampagner fra cyberkriminelle, der lokker intetanende brugere til at downloade malwarefilen. Når GuLoader er installeret på en brugers enhed, kan den derefter benyttes af hackere til at installere og sprede flere forskellige malwaretyper, der kan stjæle brugernes informationer. Disse malwaretyper er bl.a. Formbook og Agent Tesla, der begge tidligere har været set som de største cybertrusler mod danske virksomheder. Rapporten afslører også, at Snake-malwaren, der var den største cybertrussel mod danske virksomheder i juli, helt er gledet ud af Check Points Global Threat Index. Det betyder dog ikke, at man kan hvile på laurbærrene. Danske virksomheder skal være meget opmærksomme på GuLoader-malwaren, fordi den kan benyttes til at sprede mange forskellige typer malware. Det er dermed ikke blot én type angreb brugerne potentielt vil opleve, men ofte mange forskellige. Da GuLoader i høj grad spredes via phishing-kampagner, er det derfor vigtigt, at virksomheder uddanner deres medarbejdere i at spotte trusler som f.eks. phishing-emails, så de ikke ender med at downloade malwaren. Vi har gennem de sidste par måneder oplevet, at forskellige nye cybertrusler kommer og går hurtigt. Det er dog ikke ensbetydende med, at de er ufarlige, og at virksomheder ikke skal tage deres it-sikkerhed alvorligt. Tværtimod er det essentielt, at …. (læs mere her)
Business

Emotet på spil igen – denne gang med ny variant

Den berygtede Emotet-botnet, der har skabt ravage i mange virksomheder, var formodet død, efter at Europol tog verdens farligste botnet ned i starten af 2021. Desværre har den kæmpet sin vej tilbage, hvor den i marts 2022 ramte intet mindre end knapt 10 procent af alle danske virksomheder. Med en ny variant har folkene bag Emotet nu haft held til at ramme over fem procent af de danske virksomheder (5,26% i Danmark og 14,12% på globalt plan), og trods det skarpe dyk er Emotet stadig den mest udbredte malware. Det viser den seneste Global Threat Index-rapport for juni 2022 fra Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies. Emotet er en avanceret, selvformidlende og modulopbygget trojansk hest. Emotet blev engang brugt som en banktrojaner, men bruges i dag som distributør af anden malware eller ondsindede kampagner. Den benytter flere metoder til at undgå at blive opdaget og spredes typisk gennem phishing-spam, der indeholder ondsindede vedhæftede filer eller links. Den nye variant af Emotet kan stjæle kreditkortoplysninger og er rettet mod brugere af Chrome-browser.  I foråret forklædte cyberkriminelle Emotet i e-mailkampagner med påsketema, og nu bruges sommerferien som påskud til at få folk til at åbne e-mails med ondsindet kode i. Der er tale om en malware, der både er svær at opdage og fjerne, når først en enhed er blevet inficeret. Det gør den til det perfekte værktøj i de cyberkriminelles arsenal. I dag distribueres den oftest gennem phishing-e-mails og formår desværre ofte at forårsage omfattende skade. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Hackerne tager på arbejde, når vi andre tager på ferie

Til trods for høj inflation og usikkerhed i luftfartsbranchen forventes det, at antallet af internationale rejser denne sommer vil stige med hele 11 pct. i forhold til tiden inden pandemien. Det betyder også, at der er kamp om pladserne på flyene til syden. Det ved de cyberkriminelle, og de forsøger derfor at udnytte folks iver efter at komme på ferie. Ifølge Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, er andelen af cyberkriminalitet omkring rejsebranchen steget med hele 60 pct. i forhold til sidste år. Analytikerne hos Check Point Research forventer, at dette tal stiger hen over sommeren, hvor hackerne, i stigende grad, vil forsøge at snyde forbrugere ved at udgive sig for at være kendte charter- og rejsebrands. For mange af os vil det være første gang i flere år, at vi kan rejse ud i verden uden at skulle bekymre os om restriktioner og en pandemi. Derfor er der rift om flybilletterne, og nogle kan endda fristes til at bestille en afbudsrejse. Det ved de cyberkriminelle, og de vil som altid forsøge at udnytte sådan en situation til deres egen fordel. Vi ved, at de hen over sommeren vil sende phishing-mails i massevis til forbrugere, hvor de udgiver sig for at være f.eks. en kendt rejsearrangør, der har et slagtilbud. Hvis man klikker på tilbuddet eller vedhæftninger i mailen, kan man dog i værste fald få stjålet sine bankinformationer eller aldrig se de penge, man har betalt for den rejse, som naturligvis ikke eksisterer. Derfor …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

To tredjedele af verdens mobiltelefoner kan være ramt af alvorligt sikkerhedshul

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har opdaget et alvorligt sikkerhedshul i Android-telefoner, der benytter chipset fra de to producenter Qualcomm og Mediatek. Sikkerhedshullet kan udnyttes af cyberkriminelle til at få adgang til brugernes billeder og film samt mulighed for at optage fra mobiltelefonens kamera – uden brugerens viden. Ifølge analytikerne hos Check Point Research er over 66 pct. af alle mobiltelefoner i verden, herunder fra kendte mobilproducenter som Samsung, OnePlus og Google, ramt af sikkerhedshullet. Sikkerhedshullet er fundet i lyd-dekoderen i de to producenters chipset, der behandler lydformatet ALAC, der blev udviklet for over 11 år siden.  Vi har at gøre med et meget alvorligt sikkerhedshul. Dels fordi omfanget er meget stort, når man tænker på, at de rammer to tredjedele af alle mobiltelefoner i verden. Men i høj grad desværre også, fordi det har vist sig skræmmende let for en hacker at få adgang til brugernes personlige videoer og billeder ved at udnytte dette sikkerhedshul. Desuden har vores analytiker også opdaget, at det er muligt for cyberkriminelle at spionerer gennem kameraerne i brugernes telefoner, hvilket jo ikke er særlig betryggende. Efter vores analytikere opdagede sikkerhedshullet, henvendte vi os straks til MediaTek og Qualcomm, der har lukket hullet i de nyeste opdateringer. Det er dog brugeres eget ansvar at sikre, at man altid har opdateret sin Android-telefon med den seneste software, hvilket vi naturligvis opfordre alle til at gøre.  Niels Zimmer Poulsen, der er Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Falske antivirus-apps spreder farlig malware

Analytikere hos Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har opdaget en række antivirus-apps i Google Play-butikken, der, i stedet for at bekæmpe hackere, spreder en ondsindet malware. Ifølge analytikerne hos Check Point Research er der tale om banking-malwaren ved navn SharkBot, som stjæler personlige oplysninger og bankinformationer. Hvis en bruger har installeret en app med SharkBot-malwaren, kan cyberkriminelle dermed få adgang til, og udnytte, personfølsomme data og kreditkortoplysninger.  Det lyder som en aprilsnar, at et antivirusprogram i virkeligheden er en ondsindet malware. Men faktum er, at vi har identificeret seks forskellige antivirus-apps i Google Play, der spreder SharkBot-malwaren. Denne type malware er især farlig for intetanende brugere, da den stjæler de mest personlige informationer. Der er ingen tvivl om, at de cyberkriminelle har valgt at spille på folks tillid ved at sprede malwaren gennem en antivirus-app. Brugerne ønsker at være beskyttede og downloader derfor velmenende en antivirus-app, men desværre sker det stik modsatte. Det er endnu et eksempel på, at hackerne ikke har nogle skrupler, når de leder efter nye metoder til at ramme brugerne. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark Kan stadig downloades  Check Point Software Technologies har efter opdagelsen af de seks falske antivirus-apps henvendt sig til Google, der nu har fjernet dem fra deres officielle butik, Google Play. Dog kan flere af disse apps stadig downloades fra uofficielle kilder.  Til trods for, at Google har fjernet disse apps fra deres butik, kan de stadig …. (læs mere her)